88 / 100
Der Totentanz.
F o r d a n sk e t e f te r G oethe.
Cajus og jeg havde været til en god Middag hos vor
fælles Bekendt, Aristides Haarløv, fhv. Direktør for et
Fødevareaktieselskab*), vi befandt os rigtig vel efter
Middagen, København saa derfor i vore Øjne langt smuk
kere ud end ellers, selv Hjørnet af Frederiksberggade
og Nytorv tog sig ud i Maaneskin, og Lurblæserne paa
Raadhusplads saå vi heldigvis ikke, idet vi allerede
standsede paa Nytorv og spadserede omkring dér. Der
var saa fortryllende, vi kunde næsten ikke komme videre,
syntes vi. Der er forresten mange, især i denne Tid,
der slet ikke kan komme videre end til Nytorv. — Det
var sent, Klokken var
1 1
Der var næsten ingen Menne
sker paa Gaden, og vi stod i fortrolig Samtale paa Sten
trappen til Domhuset. Duerne sov, saa der var ingen
Fare. Vi talte om det gamle Hus, der havde ligget ved
Siden af Domhuset, før Forretningsejendommen blev op
ført, dér, hvor Søren Kierkegaard var født. Marmorpladen
til hans Minde er fjernet med Huset naturligvis, skønt
en Forretningsmand vilde have sat den op paa den ny
Ejendoms Façade: „Her fødtes Søren Kierkegaard.“ Man
havde først bestemt, at hans Statue skulde staa paa
Torvet udsat for „vittige“ Bemærkninger af Efter-
*) med Eksporttilladelse.
6
*