92 / 100
—
8
; —
protokollen — hvis Leibniz havde kendt en Skifteprotokol,
vilde han med Rette have kaldt den „den bedste af alle
tænkelige Protokoller“ — som Arvingen, Enkemanden,
Enken eller Afdøde. Som De ser, Skifteprotokollen har
lutter behagelige Stillinger; kan De tænke Dem nogen
bedre Stilling end Arving, for ikke at tale om Enke
mand? Men Stillingen som „Afdød“ er den allerbedste,
den mest misundelsesværdige, og dog ved vi, at vi alle
naar den. Hvor mange Gange er vi ikke blevet skuffede
i Livet, naar vi vilde ind i de rette Protokoller eller de
rette Akter? Embedet, som du ikke fik, medens du
maate se en Undermaaler faa det, Arven, du blev narret
for, medens „Hektor“ indkasserede den, Aktierne, der
viste sig værdiløse! Hold bare ud, du kommer tilsidst i
den bedste af alle tænkelige Protokoller — Skifte
protokollen ! Du har maaske faaet mange Attester i dit
Liv, Attest for at have ført en hæderlig Vandel, Flids
attest, Duelighedsattest fra Eksamensbordet og Uduelig
hedsattest fra Sessionen, men du har aldrig faaet den
herligste af alle Attester, Dødsattesten. Og saa den
rosende Omtale efter ens Død. Alle Modstandere tier
og sænker Kaarden. Og Skifteretten nævner Navnet,
men derefter figurerer man kun med den tekniske Beteg
nelse „Afdøde“, hvilket gennemføres til de yderste Kon
sekvenser, som alt formelt gøres i en Retsprotokol.
Naar der i et Bo er Dispute om, hvorvidt Arveladeren
(altsaa den Afdøde) var sin Fornuft fuldkommen nægtig,
da han oprettede sit Testamente — og naar man ser de
Personer, der arver, har man jo ofte god Grund til at
tvivle om, hvor den kære Hedengangne har haft sin
Fornuft — dikterer Dommeren samvittighedsfuldt til Pro
tokollen Vidnets Forklaring saaledes: „Da Testamentet
blev oprettet, var Vidnet tilstede. Afdøde — som i