97 / 100
gryer. Men hvor er Lagenet? Og hvor bliver vor Ven
inde, Vægteren, af, Runden maa jo forlængst være forbi?
Vi venter i Spænding. Saa ser vi et højst forunderligt
og meget uhyggeligt Spøgelse komme vandrende henad
Gangen med langt, hvidt Lagen om sig og med Lygte
i Haanden. Nu er vi begge nær ved at blive alvorlig
angst, men heldigvis genkender vi vor Veninde, thi det
er virkelig hende, der agerer Spøgelse, og hun betror
os, at hun laver Udstyr, hun skal snart giftes, og hun
har taget Lagenet, et dejligt, solidt hjemmegjort Hør
garns Lagen, som man endnu undertiden har dem i
Præstegaardene paa Landet. Jeg foreholder hende, at
det er kriminelt, mindst ulovlig Omgang med Hittegods,
men hun vil ikke lade sig sige og løber op ad Trapperne,
op paa Domhusloftet for at gemme Lagenet. Men Pa
storen vil selvfølgelig ikke miste den Smule, han har
at dække sig med, og da han opdager Tyven, løber
han efter hende. En vild, rædselsfuld Jagt gaar hen
over det gamle Domhus, det gælder alt, der er kun
Sekunder, til Klokken viser i, og saa s k a l alle Spøgel
serne være nede i deres Huler igen og.have Gevandterne
om sig. Altsaa af Sted, af Sted over Stok og Sten, op
ad Trapper og hen ad Gange, op paa Loftet, højere op,
op gennem Taget, hen ad Rygningen danser Pastoren
efter Vægteren, medens Folk nede paa Gaden tror, det
er Filmsoptagelse, men saa — pludselig, lige som Uhret
viser i, og Pastoren er ved at faa fat i Lagenet, falder
han igennem en Skorsten og dumper ned — ikke i Skifte
retten, men lige ned i en af Københavns Byrets kriminelle
Afdelinger, hvor hele Skelettet med et rædselsfuldt Brag
rasler sammen foran Byretsdommer — .
— 92 —