87 / 100
----
82
----
Munden paa hinanden, „det gælder i Nutiden netop et
baade — o g !“ Alle tre vilde gerne fortsætte Samtalen,
men Uhret viste et Minut i Afgangstiden, og de maatte
skilles, men Vennerne halede i Manden, hver i sin Ret
ning. De sagde, at da han kim havde været her i Be
søg, kunde han dog gerne tage med, ialtfald lidt af Vejen.
„N ej,“ svarede Gæsten skarpt, „jeg har kun Billet til
eet Tog,“ og saa ilede han afsted med den abnorme,
men man kunde dog se paa ham, at han ikke var helt
tilfreds med det Rejseselskab.
Hver skyndte sig nu ind i sit Tog og slog Kupévinduet
ned. T il de rejsende i Toget, hvor Monarkerne og den
normale var Passagerer, raabte Konduktøren: „Standser
ikke før“ — Resten var uforstaaelig, undtagen for
Passagererne. Tværsover den smalle Perron raaber den
abnorme — med kærlig Omtanke endnu i det sidste
Øjeblik — til sin Ven: „Nu veksler vi Hilsen gennem
Abraham, naar vi er kommet til Ro i de ny Forhold!“
Den normale svarer: „Har Du maaske i Sinde at sende
ham ned til mig — ja, Du kunde vist være tosset nok
til det!“
i
i
! ;
Afgang.