![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0085.jpg)
II.
Ansvarlige, uansvarlige og begrænset ansvarlige.
De var Venner for Liv og Død eller da ialfald for
Livet. De tilhørte to forskellige politiske Partier, hvilket
ikke skilte dem, da de var kultiverede Mennesker.
Desuden var jo, trods de forskellige Veje, Maalet det
samme: Fædrelandets Vel. Den ene var Gennemsnits'
Menneske, den anden abnorm. De arbejdede udmærket
sammen og drev fælles Forretning; det var et Selskab
med begrænset Ansvar. De var begge fint dannede,
venlige og hjælpsomme Mennesker. De gav ikke synder
ligt bort, dog, det var ikke paa Grund af Gerrighed,
men af Princip. Havde de fulgt deres Natur, havde de
sikkert givet næsten alt, hvad de ejede, men heldigvis
fulgte de ikke deres Natur, og derved blev de i Stand
til at udrette noget i Samfundet og fo r Samfundet.
Uden paa deres aabne Hjerters Døre havde de hængt
Dørskiltene „Arbejdet adler“ og „Understøttelsesforenin
gen“, og derved blev de fri for meget Overhæng.
Arbejdet havde adlet disse Mænd. Den ene var K 2
hvilket ikke betyder O 2, der er en uløselig Opgave, men
K 2 af D., der er opnaaelig, men kun for Overmennesker,
Embedsmænd i 2den Rangklasse og fhv. Ministre, forsaa-
vidt disses Partiprogrammer ikke — til deres Sorg —•
forbyder dem det. Den anden var paa Grund af sine
Principper og sit Partiprogram — der jo heldigvis
altid falder sammen — ikke prydet med andre Udmærkel
sestegn end de indvortes, usynlige.
Begge var de velsete, ogsaa i det gode Selskab. De
var udmærkede Bordtalere. Den normale udbragte ved
en Fest Skaalen for Fædrelandet: „Længe leve Hans
Majestæt Kongen — og vort yndige—lille:— Fedreland.“