74 / 100
milistéren, de kan dog ikke gaa paa Gaden om Natten?
Og Damerne? Skal maaske Ministerfruer ende paa „A l
mindeligt Hospital“ eller paa et „Herberg for Rangløse“ ?
Det svimlede for os, vi maatte ud, ud i den fri Luft. Og
vi løb ned ad Trapperne, forbi Portneren, uden at sige
Farvel til den høflige gamle Mand, og vi kom ud paa
Gaden. Dér kom vi til os selv igen, den friske Luft
kølede os, og se: Der kommer Ungdommen! Cajus var
i den 7de Rangklasses Himmel, thi et stolt Tog, saadant
et, som vi ikke havde kunnet lave i forrige Aarhundrede,
marcherede op imod os. En Kæmpeprocession var det,
og talrigt Politi overholdt Ordenen og banede Vej for
Toget i den bølgende Tilskuermængde. Ildrøde Bannere
vajede i Spidsen af Processionen med følgende Indskrift,
der fik Cajus til at raabe et rungende Hurra: „Bræk
Sabelen, bryd Kronen, styrt Kirken.“ Med smaa Bog
staver, som Cajus ikke kunde læse, havde Højesteret
skrevet nedunder: „Maa trykkes. Rejersen.“ Oppe i Fa-
milistéren tilviftede — dog ikke fra iste eller 2den
Sal — Pensionærerne Ungdommen og kastede Blomster
ud. Cajus klappede begejstret og raabte til mig:
„Jeg har fundet Ellen! Skynd dig, vi maa op paa
1. og 2. Sal og vække de gamle Syvsovere, saa de kan faa
Vinduerne op og faa hyldet Ungdommen.“ Jeg løb med
Cajus ud, men vilde holde ham tilbage, da jeg ikke fandt
det sømmeligt at vække de gamle Lensgrever, Stifts
damer, Gehejmeraader og Storkors, men saa blev vi
begge standsede af Portneren, idet vi ikke maatte passere,
før et Par andre Herrer var komne frem. Det var to
københavnske Borgmestre, som skulde op til deres Væ
relser paa 3. Sal. Portneren hilste ærbødigt, de to Herrer
gengældte Hilsenen, jeg vil ikke sige ligefrem, heller ikke
just naadig, men med den videnskabeligt beregnede Vinkel
— 69