70 / 100
— 65 —
Cajus, „hvad mener du med det; er det i Nutiden kommet
saa vidt, at man endogsaa s ø g e r at komme ind i
den Kaserne?“ „Ja, jeg siger dig jo, man aspirerer
dertil fra man er 14 Aar, men man kommer der ganske
vist ikke før i en ret moden Alder, jeg mener alminde
lige Mennesker kommer der ikke før, men er man Over
menneske, saa kan man naturligvis komme der allerede
som ung.“
Og vi spadserede hen og saa paa Bygningen. Ejen
dommelig er den og gammel. Christian V opførte den,
og Christian V I og hans Søn byggede et mægtigt Stykke
til. Derfor er baade Renæssancen og Rococcoen repræsen
teret. Saa udvidede Frederik V I den i folkelig, men dog
konservativ Aand, og senere Konger har bygget Stumper
til, saa Bygningen ved de allernyeste Udvidelser — der
har været nødvendige paa Grund af den enorme Tilvækst
af Lejere — er blevet noget skæmmet, men det er ligesom
med at bygge ny Kapeller til Roskilde Domkirke, det
skader Stilen, men det er nødvendigt for de Familier,
som skal stedes til Hvile dér.
Foran os gik et ungt, aabenbart nygift Par. Det var
tydeligt at, som det hedder i Skifteretssproget, „ingen
af dem har været i noget andet Ægteskab end i det med
hinanden indbyrdes“ . Vi vilde af Nysgerrighed gaa rask
til for at se en saadan Sjældenhed som et første Ægteskab
med Premierekærlighed, men vor Taktfølelse sejrede, og
vi holdt os i passende Afstand, saaledes at vi kunde
høre det meste af, hvad de sagde. Var det Chr. Winther
eller Aarestrup, den unge Mand citerede? Jeg kunde dog
ikke høre det, men nu standsede de Arm i Arm ved Ind
gangen til Familistéren, og da vi jo skulde samme Sted
hen, gik vi rask til og lod, som om vi vilde bese de
gamle Mure lidt nøjere. I spændt Forventning lyttede
Caju*
Cassius Tikøb,
5