300 / 709
292
BRANDFORSIKRINGEN 1807-1868
m aalbev id st S træ ben efter at hæ vde S elskabets U afhæ ng igh ed , m en h ø rte
til de S kæ rm yd sle r, d e r fo r Em h ed sk o n to re rn e e r de op livende M om en
ter i den daglige E n sfo rm igh ed . D enne Udvik ling a f F o rh o ld e t op ad til
m od C e n tra la dm in is tra tio n e n v a r ledsaget a f en lige saa b etydn ing sfu ld
F o ra n d rin g n edad til. Ved In d fø relsen af M onopo l og F o rsik rin g stv a n g
v a r det gensidige og frivillige T illid sfo rh o ld m ellem Selskabet og dels
In te re ssen te r b leven alløst af et ju rid is k B aand , som vel ikke føltes sæ r
lig snæ rend e , m en alligevel satte sine Spor.
B ran d fo rsik rin g en s fo ran d red e K a ra k te r fik sit y d re U d tryk i D irek
tionens Samm en sæ tn ing .
In d til 1795 havd e In te re s s en te rn e ud en frem m e d In d b la n d in g k u n n e t
udpege deres Ledelse. F ra dette A ar in d tra a d te im id le rtid den F o ra n
dring , at Begeringen gennem kongelig u d næ v n te D ire k tø re r øn sk ed e at
sik re sig én Indflydelse p aa S elskabets An liggender, d e r svarede til de
Ofre, den h avd e bragt*). I B egyndelsen v a r det H a lvde len af D irek
tø re rn e , som blev u d næ vn t a f B egeringen. E fte rh a a n d e n som B ra n d fo r
sik ringen s ø konom isk e F o rh o ld blev b ed re , og S ta tsg a ran tien som Følge
d e ra f o p h ø rte , blev T allet m in d re . A llerede 1826 b eslu tted e m a n ved
V akance at lade en af P la d se rn e b o r tf a ld e 1). Dette T ilfæ lde in d tra a d te
i 1839. 6 Aar sene re ophæ vedes den an d e n kongevalg te D ire k tø rp la d s 2)
og endelig i 1865 den tred je og s id s te 3). In d e h a v e rn e af disse S tillinger
bid rog fo r de flestes V edk omm en d e ved deres U dd an n e lse og an d e n E m
bedsstilling i høj G rad til at give Selskabet dets noget b u re a u k ra tisk e
P ræg. R egeringen besa tte nem lig altid P o s te rn e m ed sine Em b ed sm æ n d .
De stigende K rav til speciel S a g k u n d sk ab , d e r i T id en s Løb p aa alle
Om ra ad e r g jo rd e sig gæ ldende, bev irk ed e, at m a n væ sen tlig h en ted e dem
fra S tad sbygm esterp lad sen , s am t, da ju rid is k Ind sig t v a r lige saa n ø d
vend ig som B ygn ing skund skab , fra C e n tra la dm in is tra tio n e n s Kollegier,
i Reglen en fra K ancelliet og en fra F in a n sk o n to re rn e . F o r disse Mænd
v a r det en lige saa fjern tliggende T a n k e at gø re B ran d fo rsik rin g en u a f
hængig a f R egeringen som ellers i d eres S tyrelse at anlægge en an d e n
M aalestok, end de g jo rd e i den rø d e Bygning ov er fo r de Sager, de d e r
v a r sat til at varetage. N a a r det ikke m ed fø rte nogen væ sentlig F o ra n *) Det var maaske et Led i de samme Bestræbelser, naar Anordningen af 17. Juli
1795 indførte en kongelig udnævnt tilsynshavende ved Vurderingsforretningerne.
Grunden hertil kan dog ogsaa søges i Ønsket om at have et fast Bindeled mel
lem de forskellige Vurderingsmænd og derigennem udvikle en ensartet Praksis
ved Forretningerne og en fornuftig Forstaaelse af Principerne for Vurdering
til Assuranceefterretning. I hvert Fald har Institutionen for Brandforsikringen
haft denne gunstige Virkning. Skønt Direktionen fandt, at der »kunde være
Aarsager, som kunde gjøre det ønskeligere, at den overværende ved Taksatio
nerne ikke tillige var Medlem af Direktionen«, blev dette dog ikke altid over
holdt4). Saavel Kaptajn, Murmester Lange som Oberst og Tømmermester Boye
Junge forenede begge Poster.