302 / 709
294
BRANDFORSIKRINGEN 1807—1868
n ingen . E ndelig v a r E ta tsra ad og K an cellid epu tere t Chr. Ludv ig L assen en
dygtig, m en noget sk rap og overlegen Em b ed sm an d , m eden s Io n a s Col-
lins N avn k u n b eh ø v e r at næ vnes fo r at genkalde M indet om en ene-
staaend e adm in istra tiv V irk som hed , viet alle F o rm e r fo r aand e lig t og m a
terielt K u ltu ra rb e jd e . I B rand fo rsik ring en v irk ed e h a n fra 1826—1845.
Spø rger m an om disse Mænds Ind sa ts i Selskabets H isto rie, e r m a n
noget i Vi Ide rede m ed Svaret. Dette hæ ng er i fø rste Ræ kke sam m en m ed ,
at det som altid ved Kollegialstyre e r vanskelig t at udsk ille de enke lte s
A rbejde fra deres Kollegers. Dog k an m an tydeligt m æ rk e , a t de b a a d e
ved deres specielle Sagkund skab og ved ligesom at væ re In te re ss e n tsk a
bets R ep ræ sen tan te r i R egeringen , i høj G rad h a r b id rag e t til h u rtig e re
og lettere, end det ellers vilde væ re sk et, at h jæ lp e Selskabet ud ov er
dets fo rtryk te financ ielle Stilling. Men ellers fo relaa d e r i den fø rste
M enne skealder efter 1807, in d en for hv ilken de flestes F u n k tio n s tid falder,
næ sten in tet stø rre Spørgsm aal, hvis L ø sn ing k u n d e optage dem . B lan d t
deres m ange B eskæ ftigelser v a r D ire k tø rp o ste n d e rfo r næ ppe d e n , d e r
m est h a r beslaglagt deres T id og In te re sse r. Man k a n m a a sk e se et Ud
tryk d e rfo r i den Om stænd ighed , at regelmæssige D ire k tio n sm ø d e r i lange
T id e r gik a f Brug. Det v a r fø rst i 1822, og d a rim eligv is k u n fo r en k o r
tere
T id, at D irek tø r W in k e l-H om fik dem genop taget, b e tegn end e n o k
in d sk ræ n k e t til den fø rste To rsdag i h v e r M a a n e d 1). F ø r 1795 m ød tes
D irek tø rern e m in d st een Gang om Ugen.
Dette F o rh o ld b ev irk e d e , at de kongevalg te D ire k tø re r tro d s deres
ubestridelige Overlegenhed ikke blev ene om at p a a try k k e B ran d fo rs ik
ringen deres S tempel. De tre D irek tø re r, som frem g ik af de K omm itte
redes fri Valg, k u n d e hæ vde sig ved deres Side. Selv om flere a f dem
stamm ede fra den samm e sociale Sam fo n d sk re d s, som deres kongelig
udnæ vn te Kolleger, hø rte dog F le rta lle t til de egentlig næ rin g sd riv en d e
Borgere, som i det 18. A a rh u n d red e havd e givet B ran d fo rsik rin g en dens
D irek tø rer. Uagtet disse Alænd h avd e flere offentlige T illid shv erv , v a r
de dog ikke i den Grad optaget som deres kongelig u d næ v n te Kolleger
og k u n d e d erfo r i en ganske an d e n G rad en d disse tage sig a f Selskabets
Sager. Skal m an frem hæve enkelte a f dem , b liv e r d et s u rn um m e ræ r
Assessor
i
Hof- og S tad sretten F re d e rik W in k e l-H o rn (1802—1818), K ap
tajn og A uk tion sho ld er A. B. H o rnb e ch (1825—1861) sam t G ro sse rer H.
P . H ansen (1843—1861). De dygtigste a f dem v a r dog G ro sse rer Ho lger
C lausen og navn lig den b ek end te C. G. N a th a n David. Den fø rste sp illede
allerede, fo rinden h a n blev D irek tø r, en vigtig Rolle i Selskabets Anlig
gender, bl. a. ved som Reviso r at faa R egnskabsvæ senet fo rb ed re t. Des
uden v a r h an Sjælen i det vanskelige Opgør a f det financ ielle Mellem
væ rend e m ed S taten*). Om han s D irek tio n sv irk som h ed (1824—1825) gæl-
*) Se S. 342 ff.