388 / 709
BRANDFORSIKRINGEN 1868—1885
Gengæld at faa Ret til F ritagelse fo r P ræ m ie og D iv idende sam m en m ed
de æ ld re M e d lem m e r1).
Ved disse F o ra n d rin g e r blev Selskabet og dets In te re ss e n te r frit og
u a fhæ n g ig t stillet. Hvis dette im id le rtid ikke sku lde m ed fø re , a t B ra n d
fo rsik ringen b u k k ed e u n d e r i K am p en m od K o n k u rre n te rn e , v a r gen
n em g rib end e R e fo rm e r en N ødvend ighed . B ram sen k ræ v ed e d e rfo r og-
saa, a t Selskabet sk u ld e byde de a ssu re red e stø rre S ik k e rh ed en d h id til
og fastsæ tte B etalingen d e rfo r efter rim elig ere Regler.
In te re ss e n te rn e s S ik k e rh ed vilde i høj G rad betrygges, n a a r B ra n d
fo rsik ringen næ g tede at overtage de sæ rlig sto re R isiko e r og n ed sa tte
M ak sim um fra 200000 Bd. til 100000, som D irek tio n en dog und tagelse s
vis sku ld e have Ret til at beg ræ n se til 50 000, og om v e n d t, n a a r F o rs ik
ring sob jek tet v a r m eget god t, fo rhø je til 200 000 Rd. R igtigere vilde det
dog væ re, om m an til U dgang spunk t valgte M idd elstø rrelsen af sam tlige
i B ran d fo rsik rin g en ind tegnede E je n d om m e eller ogsaa lod M ak sim um
blive afhæ ng ig af, h v o r v id t m a n v ilde lade F o rsik rin g s sum m e n s S tø r
relse faa Ind flydelse paa P ræ m ie n 2). F ø rs t og frem m e st g jald t det im id
lertid om at forøge R eservefondet og sæ tte det i F o rh o ld til R isikoens
S tø rrelse og S p re d n in g 3). N a a r dette v a r o p n a a e t, k u n d e m a n altid til-
staa P ræ m ie frih e d , d e r dog strak s sku lde o p h ø re , n a a r et A ars Udgifter
oversteg R en ten a f F o rm u e n .
E t passend e F ond k u n d e tilvejeb ringes, saa frem t B ran d fo rsik rin g en
paa lagd e H u se je rn e a t indb etale de 4 p, som Selskabet sku ld e ud red e
til B randvæ sen e t, n a a r det fastsatte en rim elig P ræm ie , sam t, h v a d d e r
v a r Hovedsagen, lod den væ re afhæ ng ig a f F o rsik rin g so b jek te ts B ra n d
farlighed . Det fa ld t ikke B ram sen van skelig t at eftervise, at d en n e F o r
an d rin g m a a tte blive en nødv end ig Følge a f F o rsik rin g stv an g en s Op
hævelse og betegnede en R eform , som m a n ov e ra lt i U d land e t v a r k om
m et ind paa.
E fter B ram sen s Opfattelse b u rd e det ikke væ re M aalet at byde den
lavest m u lige P ræm ie . T væ rtim o d , den gensidige F o rsik rin g og det soli
d ariske A nsvar re jse r F o rd rin g en om , at ingen skal væ re b illigere fo r
sik ret i S elsk ab et, end m a n k an blive det a n d e ts te d s4). Dette b e tød dog
ikke, at B ran d fo rsik rin g en sku ld e k ræ v e en lige saa høj P ræm ie som
K o n k u rre n te rn e . D en billige A dm in is tra tio n , d e r v a r en Følge a f det
beg rænsede V irk som h ed som ra ad e , og den op sam lede F o rm u e v a r Om
stæ nd igheder, d e r g jo rde det fo rsv a rlig t, a t B ran d fo rsik rin g en h o ld t sin
P ræm ie ca. 20—2 5% u n d e r de a n d re S e lsk ab e rs5). Dette g jald t det al
m indelige P ræm ie n iv e au ; Hovedsagen var im id le rtid T ariffen , d e r i videst
m u lige Om fang b u rd e afpasses efter B ran d fa re n . U d land e ts F o rh o ld
frem bød i den H en seende gode F o rb ille d e r6) og læ rte, at Bygning og
L ø sø re som Regel v a r u n d e rk a s te t om tren t sam m e Betingelser, at Ma
sk in e r og a n d re faste G enstande d e rim o d an saas fo r betydelig m e re