REFORMERNE. DIREKTIONENS MODSTAND. UDVALGET
383
m a n d . N ed sæ ttelsen a f dette Udvalg k om til at d an n e E po k e i K jøben
h av n s B ran d fo rsik rin g s H is to rie 1).
Dets Opgave v a r ov ero rd en tlig vanskelig. Ik k e b lo t h ø rte de Spørgs-
m aal, det sk u ld e b eh a n d le , til de besvæ rligste ind en fo r B ra n d a s su ra n
cens T ekn ik . Væ rre v a r det, at flere a f M ed lemm ern e sagligt stod p aa
saa udp ræ g ed e Y d e rs ta n d p u n k te r, at det p aa F o rh a a n d m a a tte synes
um u lig t at slaa B ro im ellem dem . D ertil k om , at d e r h u rtig t udv ik lede
sig en stæ rk p e rso n lig An im ositet m ellem B ram sen og A lgreen-Ussing,
som ikk e m in d st sky ld tes, at den første søgte at b eny tte den Om stænd ig
h ed , at h a n s M od stand er ikke v a r In te re ssen t i Selskabet, til at frak end e
h am Ret til a t væ re D ire k tø r og saaledes slaa G ru n d en b o rt u n d e r h a m 2).
U n d e r disse F o rh o ld k u n d e F o rh a n d lin g e rn e k u n sk rid e langsom t
frem . Begge P a rte r udv ik led e i om fangsrige B etæ n k n in g e r deres p rin
cipielle S ta n d p u n k te r og viste længe ingen T ilbø jelighed til In d røm m e l
ser. E fte rh a a n d e n frem g ik det dog , at A lgreen-U ssing v a r ene om u fo r
a n d re t at ville b ev a re den gam le O rdn ing . Saavel B rygger Jacob sen som
G rosserer A. N. H a n se n k ræ vede R efo rm e r, om end lang t m in d re vidt-
gaaend e en d B ram sen . D en fø rste 3) h avd e e n d n u ikke p a a detle T ids
p u n k t d a n n e t sig den udp ræ gede Opfattelse a f et A ssu ranceselskabs Op
gave og Stilling, som h a n sen e re n aa ed e til, m en in d røm m ed e , at det
k u n d e væ re tilraad e lig t at forøge R eservefonden f. Eks. til
2 7 2 °/o
af den
sam lede R isiko. Da det fo r H u se je rn e v a r b ed re i længere T id at svare
en fast om end noget hø je re P ræm ie end p ludselig, n a a r sto re U lykker
stød te til, i K raft a f G ensid igheden at sku lle u d re d e e k stra o rd inæ re Bi
drag , anb e faled e h a n at b ev a re den i 1859 forøgede Afgift. H an k ræ vede
im id le rtid , at F o ra n d rin g e r fo r de n u væ ren d e In te re ssen te rs V edkom
m en d e b u rd e væ re afhæ ng ig a f R egeringens S am tykke fo r d erigennem
at skaffe dem en G a ran ti m o d de V ilkaarligheder, en tilfældig Svingning
i S tem n in g e rn e k u n d e give A n ledn ing til. I S pø rgsm aalet om en P ræm ie
ta rif v a r h a n ligesaa forsigtig og ad v a red e im o d at paalægge nogen af
Selskabets n u væ re n d e F o rsik rin g e r forøgede B y rder. A nderledes stillede
Sagen sig fo r de sene re tilk om m e n d e , over fo r hvis E jen d om m e der
v a r G ru n d til ved P ræm ie n s F astsæ ttelse at tage H en syn til enkelte ko n
s tan te F o rh o ld . B ram sen s F o rslag fo rekom h am dog ogsaa i d enn e H en
seende »aldeles u p ra c tisk og u b rugb a rt« .
A. N. H a n se n gik noget v idere end B rygger Jacob sen og an b e fa led e4),
at B ran d fo rsik rin g en sku ld e søge at o pn aa fu ld k om m en F rih e d til at
fastsæ tte P ræm ie n sam t T illadelse til i sæ rlige T ilfæ lde at opsige løb end e
F o rsik rin g e r. Uden en sa a d an B estemm else frygtede h a n , at Selskabet
sku ld e b live uheld igere stillet end dets K o n k u rre n te r, og h a n fo re trak
den frem fo r G en fo rsik ring , d e r i et so lid arisk Selskab vilde volde V an
skeligh ed e r ved at gøre det afhæ ng ig t a f R e a s su ran d ø re rn e , og n a a r disse
v a r u d en lan d sk e , a f de paagæ ld end e L and e s Lovgivning.




