392 / 709
384
BRANDFOR STKRINGEN 1868-1885
S køn t saavel B rygger Jacob sen s som A .N . H an sen s F o rslag in d e h o ld t
In d røm m e ls e r til begge S ider og m a a tte synes egnet til F o rh a n d lin g s
g rund lag , v a r det dog længe nm u lig t at n a a et R esu ltat. B ram s en og Al-
green-U ssing stod stadig lige sk a rp t ov er fo r h in a n d e n . D er behøvedes
a a b e n b a rt et U vejr, d e r k u n d e k la re L u ften . Det b ro d løs i M ødet d.
13. Marts 1869, da d e r u n d e r F o rh a n d lin g e rn e om P ræm ie sy stem e t op
stod »en D ivergens« m ellem B ram s e n , Jaco b sen og G amm elto ft, som
end te m e d , at de to sidste opgav deres P la d se r som M ed lemm er a f Ud
valget og fo rlod F o rsam lin g en . I de officielle F ra sig e lse r a f H vervet a n
gav G amm elto ft »Sømm elighedshensyn« som A a rs a g e n 1), J a c o b s e n , at
h a n »ikke læ ngere v a r istan d til at deltage i F o rh a n d lin g e rn e « 2). E fte r
d en n e S p ræ ngn ing fa ld t S indene fo reløb ig til Bo. Selv om B rygger J a
cobsen ikk e i nogen sæ rlig G rad h av d e ægget til Modsigelse, synes h an s
F ra træ d e n og de Om stæ nd igheder, d e r k n y tted e sig dertil, at h av e vak t
F o rsta a e lse for, at det m ed den h id tid ige F o rh a n d lin g sm a a d e vilde væ re
um u lig t at n a a et R esu ltat. D ertil b id ro g , at to nye M ed lemm er, Sadel
m ag e rm e ste r Olsen og O v e rre tsp ro k u ra to r B ergg reen , d e r stod u d e n fo r
de hid tid ige S trid igh ed er, afløste de u d tr a a d te 3), m ed en s de to H oved
m o d stan d e re B ram sen og A lgreen-U ssing fra n u a f h o ld t sig lid t m e re i
B agg runden . U n d e r disse F o rh o ld gik F ø re rsk a b e t in d e n fo r Udvalget
over til G ro sserer A. N. H an sen . Det blev ogsaa h am , d e r fa n d t den
fa rb a re Vej frem ad ved sit F o rslag om , at Udvalget sku ld e b eg ræ n se sit
A rbejde til at fo reslaa H o v ed træ k k en e i den frem tid ige O rd n in g , m en
overlade nye Mænd at u d a rb e jd e E n k e lth e d e rn e . D enn e F remgangs-
m a ad e m ød te alm ind elig T ilslu tn ing . G ennem en Ræ kke B e tæ nkn ing e r
næ rm ed e M ed lemm ern e sig S k rid t for S k rid t til h v e ra n d re og syn tes paa
Veje til at k u n n e enes om en fælles Indstilling .
Da g jo rd e A lgreen-Ussing et sidste F o rsøg p a a at stand se Udvalgets
A rbejde. D. 19. O k tober 1869 gav h a n Udvalget M eddelelse4) om , at Di
re k tio n e n til den paa fø lgende 28. O k tober h avd e s am m e n k a ld t en Gene
ra lfo rsam ling og paa den h av d e til H ensigt at foreslaa, at den i 1859 ved
tagne T illæ gsp ræm ie p aa V
2
°/oo sku lde b o rtfa ld e 5). Dette v a r ikke b lo t at
foregribe Udvalgets Afgørelse, m en tillige et P a a sk u d til at ud sæ tte dets
Møder. Um id d e lb a rt efter b en y tted e h a n en Klage fra B ram sen til J u
stitsm in iste riet om L ov ligheden a f h an s D irek tø rv alg til et ny t S k rid t i
samm e R etn ing og erk læ red e, fo rind en Afgørelsen v a r faldet, at ville in d
stille S am m e n k om ste rn e 6). Disse F o rsøg v a r h a n dog ikke i S tand til at
gennem fø re. Ved den an d e n Udsæ ttelse lod M ed lemm ern e h am vide, at
de fo re trak at finde sig i h a n s F ravæ re lse frem fo r at ud sæ tte Afgørelsen
og desuden fand t det lieldigst fo r Sagens v id e re F rem m e , om h a n ned-
lagde sit Hverv som F o rm a n d 7). Nu v a r h a n s M odstand b ru d t. Da J u
stitsm in iste riet h avde erk læ re t h a n s Valg for lovligt, b eny tted e h an d enn e
Om stænd ighed til a tte r — som F o rm a n d — at give Møde. H an v a r dog