100 / 640
8 4
Gudrun Nissen
København bliver Midtpunkt for det kirkelige Liv i
Danmark.
Under Erik af Pommerns Regeringstid er der adskilligt,
der viser, at ogsaa K irkelivet koncentreredes i den nye
Hovedstad. Saaledes blev København i 1417 Sæde for
Franciskanernes Provincialkap itel.1) Men først og frem
mest blev det store Kirkemøde, som Ærkebiskop Peder
Lykke sammenkaldte i 1425,2) og som blev det sidste
Koncilium inden Reformationen, afholdt i København
og ikke i Ærkebispebyen Lund, der ellers var den k irke
lige Hovedby.
Dette Koncilium var et Led i den alm indelige refor
matoriske Bevægelse, der gik hen over de europæiske
Lande i Middelalderens Slutning, og som tilsigtede »re
formatio ecclesiae in capite et in membris«,3) uden at
man dog tænkte sig at lade Pavedømmet falde. Disse
Bestræbelser udgik fra Højgejstligheden, som ogsaa i
København gav Møde, medens der ikke var nogen Re
præsentanter for den lavere Gejstlighed.
Først fornyedes de Artikler, der var blevet vedtaget
i Helsingborg i 1345 og i Malmø i 1383. De gik i Hoved
sagen ud paa at beskytte Kirkens Gods, Friheder og
Rettigheder. Desuden fremhævedes den gejstlige Juris
diktion. Kirken forsøgte endog at trænge ind i den verds
lige Domsmyndighed. Dette sidste udformedes nærmere
i nogle nye og skærpede Bestemmelser. Saaledes kræve
des, at gejstlige ogsaa i verdslige Sager skulde stævnes
for en gejstlig Domstol. Kirken krævede endvidere
b Scriptores Rerum Danicarum medii ævi, ed. J. Langebek. V
p. 519.
2) J. F. Noodt: Beiträge zur Erläuterung der Civil-, Kirchen- und
Gelehrten Historie II p. 67 ff.
3) en Reformation af Kirken i Hoved og Lemmer, d. v. s. af P a
ven og Gejstligheden, høj som lav.