101 / 640
København under Erik af Pommern
85
Domsmyndighed i Ægteskabssager, ligesom den vilde
holde Hævd over Ægteskabet. Dernæst, vedtoges en Del
nye Bestemmelser, der elter Tidens Tanker skulde puste
nyt Liv i de gamle Former. De var væsentligt rettet mod
den lavere Gejstlighed. Den skulde reformeres, Sæderne
skulde forbedres og Cølibatet overholdes. Ellers havde
man mest rent ydre Ting for Øje, f. Eks. hvordan Præ
sterne skulde gaa klædt. B iskopperne paalagdes det at
føre Opsyn med Afladshandlen, og Grænserne mellem
de forskellige Sogne og Stifter blev trukket skarpt op.
Kærnepunktet i Forordningen maa dog siges at ligge
i Bestemmelserne om Klostrene og Tiggermunkene, som
florerede stærkt i Begyndelsen af det 15. Aarhundrede.
Tidligere havde Paven ved Exem tionsbreve1) søgt at
lægge dem ind under Pavestolen. Nu lagde Ærkebiskop
Peder Lykke Klostrene og deres Gods samt Hospitaler
og andre hellige Steder ind under B iskoppen i Stiftet.
Han skulde føre Opsyn med Abbeder og Priorer, og disse
skulde aflægge Regnskab for ham. Endelig indskræn
kedes Tiggermunkenes Friheder.
Man kan ogsaa se, at Frue Kirke i København i dette
Tidsrum voksede i Betydning for det k irkelige Liv i hele
Norden. Heri havde Kong Erik sin Del. Han fik nem lig
i 1433 Pave Eugen IV til at bevilge, at de, der fra alle de
nordiske Riger besøgte Frue Kirke, her fik den samme
Aflad, som de, der besøgte St. Petri ad Vincula i Rom,
dog kun paa Festdagen for Jomfru Marias Fødsel og paa
de 8 Dage, der følger umiddelbart efter denne Festdag.2)
At man ogsaa i Udlandet regnede med Frue Kirke, ses af,
*) Exemtion: Personers eller Institutioners Befrielse fra deres or
dinære kirkelige Øvrigheds Jurisdiktion. De kom saaledes til at
staa direkte under Paven.
2)
Acta pontificum Danica III, Nr. 1681, ed. A. Krarup og J.
Lindbæk.