99 / 640
København under Erik af Pommern
8 3
ske Skibe. Da endelig Kong Erik lagde et masteløst
Skib hen foran Aabningen, maatte den fjendtlige Flaade
opgive Kampen og trække sig tilbage.
Arild Huitfeld fortæller i Danmarks Riges Krønike,
at Kong Erik ikke personlig var til Stede i København,
da Angrebet stod paa, men opholdt sig i Sorø »enten af
Frygt eller af kristelig Andagt«, og at det var hans Dron
ning, F ilippa, der ledede Forsvaret. Dette findes dog
ikke i Hanserecesserne eller i nogen ældre Beretning.
Kristian Pedersen har imidlertid optaget det i »Den dan
ske Krønike«, men her giver han ogsaa en tredje For
klaring paa, at Kong Erik ikke skulde have været til
Stede. Han siger, at Kongen laa i Sorø »mere for Ræd-
sels Skyld end for at gaa i Kirke. Somme mener, at han
gjorde det, fordi han ikke vilde stride mod sine egne
Landsmænd«.
Men de københavnske Borgeres tapre Forsvar af de
res By fik den allerstørste Betydning. Hvis Stæderne
havde sejret, var det sikkert kommet til en Gentagelse
af Stralsundfreden 1370, hvor Stæderne havde faaet de
res store, baade politiske og økonom iske Indflydelse i
Danmark.
At den danske Flaade laa i København saa tidligt paa
Aaret 1428, tyder paa, at Erik af Pommern havde gjort
Byen til Rigets
Flaade station.
Da han i Sommeren 1429
udbød de svenske Skibe, sejlede de »til Kongen til Kø
benhavn; de fik der Skade og ingen Gavn; de laa der
alle en Sommer«.1) Ligeledes, da Kong Erik i 1434 ru
stede en Flaade til at drage mod Sverige med, lagde den
ud fra København.
*) Svenska Medeltidens Rim-Kronnikor, ed. G. E. Klemming,
II p. 15.
6
*