96 / 640
8 0
Gudrun Nissen
I 1426 havde Hansestæderne som Holstenernes For
bundsfæller erklæret den danske Konge Krig. I Opsigel
sesbrevene til Kong Erik gav Stæderne som Grund, at
Voldsomhederne mod dem var blevet værre, efter at de
havde sluttet Forbund. Om en ny Told er der ikke Tale.
I Sommeren 1427 sendte de F laaden op i Øresund, men
det var for at hjælpe de fremmede Handelsflaader igen
nem. I Urkunden-Buch der Stadt Liibeck 7. Bind staar
der, at det blev T idemann Steen befalet »at sejle ind i
Øresund, hvor man ude fra Vesterhavet sejler ind i
Østersøen, og ikke rømme det, førend den baieske1) og
den preussiske Flaade er sejlet gennem Øresund«. H el
ler ikke Presbyter Bremensis nævner i Chronicon Holt-
zatiæ under 1427, at Tolden skulde være Grunden til An
grebet. Kong Erik mødte Hansestæderne med sin F laa
de uden for København, og Stæderne maatte rømme Sun
det. I 1428 sendte de igen en Flaade mod Danmark, og
nu fortæller Presbyter Bremensis i Omtalen af Krigen
1428, at Hansestæderne »ikke kunde spærre Skippernes
Havn foran Københavns Slot eller ødelægge den nye
Borg Helsingør, som blev bygget af Kongen for at op
kræve den nye Told af Skibe, der sejlede igennem fra det
baltiske Hav til Vesterhavet«. I Hanserecesserne næv
nes Tolden for første Gang i et Brev af den 17. Maj 1429,
hvori Højmesteren beder sin Gesandt takke Kong Erik,
for, »das her sie czolfrey bat lassen durchzihn«.2) Dette
udelukker dog ikke, at Tolden tidligere var blevet opkrævet.
Saaledes blev København i 1428 det naturlige Angrebs
punkt for Hansestæderne. De ønskede at ødelægge By
ens Slot og Havn, hvorfra den danske Konge beherskede
Sundet, og den
6. April 1A28
laa den hanseatiske Flaade
uden for Refshalerenden ved »den kongelige Havn«.
1) fra Bai Syd for Nantes. Flaaden førte Salt, Baisalt, til Skaane,
hvor det anvendtes ved Nedsaltning af Sildene.
2) d. v. s., at han har ladet dem drage toldfri igennem.