København under Erik af Pommern
77
bevirkede igen, at Skaanemarkederne indskrænkedes til
at blive rene Fiskemarkeder. De fremmede Købmænd
sejlede ikke længere dertil for at handle. Dette fik stor
Betydning for de danske Købstæder som Helhed, da
Handlen nu blev spredt ud over Landet og ikke som før
koncentreredes i Skaane; men størst Betydning fik det
for Byerne ved Øresund. Sundet blev et Transitfarvand,
da Skibene ikke længere lagde til ved Skaanes Kyst. Sam
tidig voksede »Ummelandsfarten«, da nu ikke blot Hol
lænderne og Englænderne, men ogsaa de østbaltiske
Stæder førte deres Skibe Nord om Skagen. Tidligere
havde de kun ført deres Varer til Skaane, hvor de havde
afsat dem til de fremmede Købmænd der.1)
For København betød det, at Byen kom til at overtage
Skaanemarkedernes Funktioner. De politiske Forhand
linger blev ført i København i Stedet for i Skanør. De
fremmede Skibe løb nu ind til den nye Hovedstad og
ikke til de skaanske Havne. Byens dybe, rolige Havn
blev en søgt
Ankerplads.
Skibene laa da ofte Vinteren
over i København. I Kristoffer af Bayerns Stadsret for
København af 14432) omtales Vinterleje som noget gan
ske alm indeligt, men der staar, at »ingen Skib lægges til
Vinterleje i for en Mands Dør«. Af Bestemmelserne i
denne Stadsret fremgaar det ogsaa, at Byen havde ud
viklet sig i Retning af at være
Stabelstad.3)
Naar fremme
de Købmænd kom til Byen og udskibede deres Varer for
at sælge, skulde de blive i Byen m indst en Maaned. Først
da maatte de efter at have betalt Told sejle videre. Byen
blev ogsaa
Opmagasineringssted,
idet man kunde føre Va
rer med Skibe til København, og losse ud der for at vente
*) Hugo Matthiessen: Middelalderlige Byer p. 133.
2) Københavns Diplomatarium I Nr. 127.
3) Stabelstad: By med Stabelret, d. v. s. Ret til at forlange, at
Varer, der passerer gennem eller føres forbi Byen, skal oplægges
der i kort Tid.