92 / 640
7 6
Gudrun Nissen
ingen Gæst eller Købmand, der ikke var bosiddende Bor
ger i København, maatte sælge Klæde eller Lærred i
Alenvis, men skulde sælge Klædet i halve eller hele Styk
ker, Lærredet i hundrede Stykker, 01 i Tønder og ikke i
Kander, Salt i Tønder o g ,ik k e i Skæpper o. s. v. Paa
denne Maade blev Detailsalget forbeholdt de københavn
ske Købmænd. Forbudet mod Landkøb blev igen ind
skærpet de fremmede Købmænd. Privilegierne paabød
endvidere, at Udførslen skulde gaa igennem de køben
havnske Borgeres Hænder. Det blev Gæsterne forbudt at
købe Varer til at udføre af andre end af »vore Borgere«.
Kun hvad de skulde have til det daglige Forbrug, maatte
de købe paa Torvet. Til Slut tager Kong Erik de Borgere,
der bor i København »og de Købmænd og Gæstere, som
søge dertil med deres Gods og Købmandsskab i god Maa
de«, i sit kongelige Frihed og Værn.
Ved disse Privilegier, ved at give den danske Køb
mandsstand Monopol paa den indenrigske Handel, baa-
de over for Landboer og fremmede Købmænd, havde
Erik af Pommern skaffet København og dens Borgere
Mulighed for en rig Udvikling. Dertil kom , at ogsaa ydre
Forhold støttede Kongen i hans Arbejde for Byen. T id
ligere havde Skaanemarkederne været M idtpunktet i
Danmarks Handel. Her mødtes de fremmede Købmænd,
Hanseaterne, Hollænderne og Englænderne, med de
danske Købmænd og F iskere fra hele Landet. Her fandt
en Vareudveksling Sted af den danske Sild og de frem
mede Landes Varer. Men efter 1384 skete der en a fgø
rende Forandring. I dette Aar lukkede Hansestæderne
deres Konkurrenter Englænderne og Hollænderne ude
fra Skaanemarkederne.1) Følgen blev, at disse kastede
sig over S ildefiskeriet i Nordsøen; og den hollandske Sild
blev hurtigt en farlig Konkurrent til den skaanske. Dette
1) Hanserecesserne II Nr. 276 § 12.