89 / 640
København under Erik af Pommern
7 3
vet Forprang1) paa Landet. De klagede ogsaa over, at
enhver kunde drage til de nye F iskerlejer i Landet og
gøre Forkøb der, baade paa Sild og paa andre Varer.
Forordningens Betydning ligger først og fremmest i,
at den sætter et skarpt Skel mellem Land og By: skaber
en virkelig Borgerstand, idet al Handel og Haandværk
blev forbudt uden for Købstæder, Torve og Markeder.
Ingen maatte drive Forprang eller Landkøb.2) Herved
forhindredes Hansestæderne i at handle direkte med
Landboerne. Ikke alene blev Handlen koncentreret i By
erne, men Borgerne begunstigedes ogsaa paa anden
Maade. Paa Torvedagen skulde Købmændene sætte et
Tegn ud. Da maatte ingen købe eller sælge, uden de var
bofaste Bymænd og Borgere. Først efter Kl. 10 blev Teg
net taget ned, og saa maatte Landboerne handle. Heller
ikke kunde nogen flytte ind til Byen og blive Borger for
en kort Tid. Borgmestre og Raadmænd skulde sørge
for, at de virkelig nedsatte sig og blev bofaste og stadige
Borgere. For at faa T illadelse til at flytte til Byen maatte
man købe sig et Borgerbrev. Hvis man vilde nedsætte
sig som Haandværker, skulde man betale lige saa meget
som for at blive Borger.
Forordningen skabte ogsaa foruden Skellet mellem
Landboerne og Købstadboerne en Klassedeling mellem
de sidste, nem lig i Købmænd og Haandværkere, som
igen blev afsondrede i deres forskellige Fag. Paa denne
Maade skabtes en Regulering af de forskellige Erhvervs
virksomheder. Der bestemtes, at enhver Haandværker
skulde ernære sig af sit eget Haandværk og intet andet,
*) Forprang: Forkøb, d. v. s. Opkøb af Varer, som Sælgeren el
lers vilde føre til Torvs. Følgen af Forprang blev højere Priser
for Forbrugerne.
2)
Landkøb: Salg paa Landet af Varer, som alene maatte sælges
i Købstæderne. Da Landhandel blev forbudt, blev Landkøb = Land
handel.