72
Gudrun Nissen
dansk Farvand, lukket i Nord af Helsingør, i Syd af Kø
benhavns stærke Slot.
Omkring 1422 blev den gamle Stadsret for København
af 1294 oversat fra Latin,1) og der blev foretaget nogle
Ændringer, som var nødvendige paa Grund af Byens
Overgang til Kronen. Kongens Navn sattes ind alle Veg
ne i Stedet for Biskoppens. Ellers viser en Samm en lig
ning mellem den gamle Stadsret og Oversættelsen ikke,
at Byens Forhold er blevet meget ændrede ved Overgan
gen. Den eneste Forandring er, at Borgerne har faaet
nogen Indflydelse paa deres Bys Styrelse. Efter den
gamle Stadsret indsattes Raadet af B iskoppen, men ifø l
ge Oversættelsen skulde en Raadmand indsættes af Kon
gen, Borgmestrene og de andre Raadmænd.
Denne Oversættelse af den gamle Stadsret er aldrig
blevet stadfæstet og har sikkert ikke haft nogen særlig
Betydning. Det fik derimod den
Forordning for de sjæl
landske Købstæder,
som Erik af Pommern gav den
15.
Februar 14-22.2)
Den er den første Forordning, der ikke
gælder for en enkelt Købstad, men er endog rimeligvis
givet for hele Landet. Denne Forordning kom til at faa
den største Betydning saavel for de danske Borgere som
for Københavns Udvikling. Den er underskrevet: »ad
jussum dom ini Erici«3) Jens Pedersen, Kongens Kansler,
og det kunde tænkes, at det til en vis Grad er Kancelliet,
der staar bag ved den. Stødet til, at Privilegierne blev
givet, var Klager, som Borgerne frem førte for Kongen.
De klagede over, at alle andre end Købstadmændene,
baade Bønder og vornede paa Landet, drev Handel med
Klæde, Humle, Staal, Læder o. s. v., ligesom der blev dre*) Københavns Diplomatarium I Nr. 33.
2) Københavns Diplomatarium I Nr. 112.
3) ad jussum domini Erici: paa Kong Eriks Befaling.