København under Erik af Pommern
67
København indlemmes under Kronen 1A17.
Som ovenfor omtalt var det, som om Byen ikke rigtig
kunde udvikle sig under B ispestolen. Men Kong Erik af
Pommern, der havde en brændende Interesse for dansk
Handelsliv, havde Blik for, hvad der laa gemt i Øresunds
byen. Den gamle, stærke Bispeborg kunde desuden være
ham en stor politisk Støtte. Derfor greb han Lejligheden
til at sætte sig i Besiddelse af København, da Biskoppen
i Roskilde Peder Jensen Lodehat døde den 19. Oktober
1416.1) Kongen hævdede, at han havde Ret til Borgen og
Byen, da Biskop Niels af Roskilde efter Kong Valdemar
Atterdags Død ikke havde haft København med Rette
efter Landets Lov, men havde taget den med Vold. Da
han truede med at tage alt, baade rørligt og urørligt
Gods, som tilhørte Roskilde B ispestol og Kanniker, blev
disse bange og gav ham Slottet i Forvaring »mod den
kanoniske Ret«. Senere protesterede de, og der begynd
te en lang Retstrætte om København. Kongens Ret var
meget problematisk, men paa dette Tidspunkt stod Kon
gemagten langt stærkere end Kirken, hvorfor han kunde
føre sit Krav igennem . Den 8. November indgik man et
Forlig, hvorefter Københavns Slot skulde overgives til
en Biskop,, der sad i Rigets Raad, og som skulde holde det
paa begge Parters Vegne, indtil Sagen kunde blive paa
dømt af 12 Dommere, nem lig Ærkebiskoppen og 5 Præ
later, udnævnt af B iskoppen af Roskilde, samt af Ridder
Hr. Axel Pedersen og 5 Riddere og Svende af Rigets
Raad, som Kongen skulde udnævne. Denne Overens
komst skulde stadfæstes af den nye Roskildebisp. Til
dette Embede udvalgtes den afdøde Biskops Brodersøn,
Odenseprovsten Jens Andersen Lodehat, der var Kon
gens Kansler. Han kunde ikke modsætte sig, var ogsaa
som tidligere Kansler Kongen venligsindet, hvorfor han
') Danske Magazin V p. 71 f.
5*