81 / 640
København under Erik af Pommern
6 5
»Ummelandsfarten«1) og Tværvejen Ribe— Skanør, samt
tæt ved de store Sildefiskerier i Skaane. Det var dog,
som om disse rige Muligheder ikke ret kunde udfolde sig
under Bispestolen.
I 1290 blev Byen befæstet med et Palisadeværk (der
senere delvis erstattedes af en Mur) og en udenom løben
de Grav. Fæstningslinien fulgte to Aaløb. Det nordøst
lige var, hvor det nuværende Aabenraa, Vognmagergade
og Gammelmønt ligger, og udmundede i Dybet Øst for
St. Nikolaj Kirke. Det sydvestlige Aaløb fulgte Tegl-
gaardsstræde og mundede ud i Kattesundet. Mod Nord
gik Fæstningslinien langs Nørrevold, og mod Syd afgræn-
sedes Byen af Kystlinien, der gik næsten helt ind til Læ
derstræde og Kompagnistræde. Inden for dette Omraade
udviklede Byen sig, og dens forskellige Bestanddele vok
sede sammen til en Enhed. Udenfor laa Slotsholmen, der
dengang bestod af 3 Øer. Paa den største laa Borgen
Havn.2)
Byen havde forskellige Anløbssteder. Det vigtigste var
Ladbro, der laa ved det nuværende Magstræde. Desuden
var der Gammelbodehavn mellem Holmens Bro og
Boldhusgade, i den nuværende Frederiksholms Kanal,
og Hyskebro for Enden af Hyskenstræde.
Gammeltorv var Byens Torv, men det var langt større,
end det nu er. Det strakte sig fra Ladbro helt op til Frue
Kirke og det nuværende Studiestræde. Paa Torvet op
satte de handlende midlertidige Træboder. Disse blev ef-
terhaanden faste og afskar Gader, der fik Navn efter de
x) Ummelandsfarten: Sejlrute langs Jyllands Vestkyst Nord om
Skagen. Englænderne og Hollænderne kaldtes paa Slcaanemarke-
derne ummelandsfarerne. da de, efter at Limfjordens Munding var
sandet til, maatte sejle umme lande: Om Land, d. v. s. Nord om
Skagen.
2) Kort over København i tidl. Middelalder: Carl Bruun: Kjøben-
havn I p. 11.