82 / 640
6 0
Gudrun Nissen
handlende, f. Eks. Klædeboderne, Smedeboderne (Smede
gade) og Skinderboderne.1) Disse førte fra Gammeltorv
mod Nordøst til Kødmangernes, Slagternes, Boder, som
netop i Begyndelsen af det 15. Aarh. flyttede fra Tysk-
mannegade (Vimmelskaftet) til Bjørnebrogade, der saa
fik Navnet Kødmangernes Gade (Købmagergade).
Paa Gammeltorv laa Raadliuset, paa Hjørnet af Nørre
gade og Studiestræde (Raadhnsstræde). Byen havde 3
Kirker foruden Frue Kirke: St. Petri Kirke, St. Nikolaj
Kirke og en St. Glemenskirke, der laa i den nuværende
Frederiksberggade. Der var kun eet Kloster i Byen: det
i 1238 grundlagte Graabrødrekloster, som laa paa Graa-
brødretorv. Det i 1296 af Biskop Johannes Krag opret
tede Helligaandshus (domus Sancti Spiritus) var Fattig-
og Sygehus.2) Uden for Byen h insides St. Jørgenssø laa
et St. Jørgenshus, der var Hospital for spedalske. Disse
Bygninger samt Borgen var af Sten, ellers var Husene
alm indeligvis bygget af Træ. I Jordebogen af 1380 næv
nes kun et Par borgerlige Stenhuse i Tyskmannegade,
Nørregade og Klædeboderne. De adelige Huse var mu
ligvis af Sten.
Oppe omkring Frue Kirke laa den gamle Landsby.
Terrænet lige inden for Søerne var Bymark. Uden for
Sortedamssøen laa Fælleden. Byen ejede ogsaa Vester-
fælled, der stødte op til Valby Mark, og St. Jørgens Mark
uden for St. Jørgenssø. Denne Mark begrænsedes af La-
degaardsaaen.
! ) Skinderne: Haandværkere, der tilbereder Skind (Garvere), samt
syr i Skind, især til Klæder.
2)
1475 blev Helligaandshuset tillige Kloster for Den Helligaands
Orden (Duebrødrene). 1530 ophævedes Klosteret, men Hospitalet
bestaar den Dag i Dag. I 1606—07 flyttede det til den tidligere
Kro »Vartov« ved Strandvejen, hvorefter Stiftelsen fik Navn. I 1934
flyttedes den til »Gammel Kloster«; jvf. Hist. Meddi. 3. I. 1. f.