Kastellets Vagtmesterløjtnanter
61
Efter at Oberst Schøning havde været syg i længere
Tid, i hvilken forskellige Prem ierløjtnanter havde funge
ret i Stillingen, afgik han ved Døden d. 20. Juli 1889.49)
Enken fik dog d. 22. August s. A. T illadelse til at forblive
boende i Lejligheden indtil Oktober F lyttedag paa Be
tingelse af, at hun afgav de fornødne Kontorlokaler og i
øvrigt kom overens med den Officer, der blev ansat i Stil
lingen. Fremdeles blev der tilstaaet hende Mandens Ho
norar for August Maaned.50)
Ved Omtalen af Oberst Schønings Funktionstid har vi,
for ikke at virke splittende, ladet Vagtmesterspørgsmaa-
let træde i Baggrunden indtil nu, da vi skal følge den
sidste af Kastellets Vagtmesterløjtnanter til Vejs Ende.
»Tiderne skifte, og vi med dem«, hedder det, og det
saakaldte Frihedsaar 1848 havde jo bidraget sit til, at der
var kommet nye og mere humane Synspunkter frem.
Slavestraffen var saaledes blevet ophævet d. 1. April
1851, hvilket dog maa forstaas saaledes, at ingen fra
denne Dag kunde blive ikendt denne Straf; men det siger
sig selv, at det ikke kunde lade sig gøre pludselig at slippe
i Hundredevis af Slaver løs paa een Gang. Endnu indtil
1854 sad der Slaver i den nordlige Del af Arresthuset;
men da Antallet d. 16. August 1854 var blevet nedbragt
til 12, nedlagde Krigsm inisteriet Forestilling om, at disse
skulde henflyttes i Stokhuset, hvilket blev approberet d.
19. s. M. og effektueret d. 29. September s. A.; men Stok
huset blev først nedlagt som Straffeanstalt d. 1. April
1860.
Paa tilsvarende Maade var det stadig gaaet nedad med
Antallet af Statsfanger, og d. 7. Maj 1869 blev den sid
ste løsladt.
Alt dette maatte selvfølgelig influere paa Vagtmester
49) Kundg. f. Hæren.
50) Kasernekmdtsk. Indk. Skr.