84 / 640
6 8
Gudrun Nissen
underskrev Forliget, endnu inden han havde faaet sin
Stadfæstelse af Paven.
Den 3. Februar 1417 skulde Dommen fældes, men
Dommerne vilde ikke afgøre Sagen, rimeligvis fordi de
gejstlige Dommere mente, at de verdslige Rigsraader
stod paa Kongens Side. De skød da Afgørelsen over paa
»12 velbaarne, sanddru, aldrende og bofaste Mænd i Sjæl
land«,1) der bedre kunde vide, hvordan det var gaaet til
med Byen efter Valdemar Atterdags Død. Denne Ken
delse er sikkert ogsaa blevet afsagt, selv om Dokumentet
er gaaet tabt, og er gaaet ud paa, at Kongen skulde liave
Slottet i sit Værge, indtil Rigets Raad kunde fælde Dom
i Sagen, thi den 19. Februar 1417 udtaler Kongen i et aa-
bent Brev, at han har modtaget Københavns Slot og Hus
i sit Værge af Biskop Jens Andersen Lodehat, indtil det
bliver ham fradøm t efter Landets Lov af 12 af Rigets
Raad, der skulde komme sammen til Mikkelsdag. I Dom
men af 3. Februar staar der intet om de 12 Rigsraader.
Sagen trak dog stadig ud, da Biskop Jens vilde have Stri
den indanket for en gejstlig Domstol. Kongen holdt fast
ved, at Rigsraadet skulde afgøre Sagen. Dette lod han
komme frem paa Sjællands Landsting den 26. Januar
1419, rimeligvis for at give Erhvervelsen et mere rets
ligt Præg. Her sagde han, at han var villig til at tage den
nye Ærkebiskop Peder Lykke med blandt Dommerne.
Der faldt ingen endelig Afgørelse i Striden, da Rosk ilde
bispen holdt fast ved sit, og da Ærkebiskoppen, der var
Kongens Ven, holdt med ham. Resultatet blev, at Kø
benhavn forblev i Kongens Besiddelse. Hvordan Byens
Borgere stillede sig til denne Forandring, ved vi intet om.
København bliver Danmarks Hovedstad.
Fra det Øjeblik København kom ind under Kronen,
udviklede den sig meget hurtigt til at blive det faste
1) Københavns Diplomatarium I Nr. 105.