87 / 640
København under Erik af Pommera
71
hinanden Stævne her. Saaledes i 1423, da to pommerske
Hertuger, Otto den 2. og Casimir her sluttede Forbund
med Wratislaws 9. og Barnim 7., Hertuger af Stettin og
Rügen.1)
Inden for Unionen blev København ogsaa den vigtig
ste By, da den blev Sæde for de tre Rigers Raadsmøder,
saaledes i 1419, 1421 og 1434.2) Til dette sidste Møde
kom kun de norske Raader, og her modtog Un ionskon
gen de svenske Rigsraaders Opsigelsesbrev.
Københavns indre Forhold.
Kong Eriks Interesse for København indskrænkede sig
ikke til at forlægge alle vigtige Begivenheder til Byen.
Han gjorde alt, for at den nye Hovedstad skulde vokse
og dens Handel blomstre op. Desuden arbejdede han
paa at skabe en fast og driftig Borgerstand. Dette var
ensbetydende med, at han maatte knække Hansestæ-
dernes 300-aarige Handelsvælde i Danmark. At sige, at
Hansestæderne havde været til Skade for Danmark, vil
de ikke være rigtigt. Selv om de havde bemægtiget sig
Handlen, var Landet til Gengæld kommet ind i den store
Verdensomsætning. Men der maatte komme et T ids
punkt, da de vilde blive en Hindring for en selvstændig
dansk Handel. Dette saa Erik af Pommern klart. Han
koncentrerede sig om Øresund, som han saa, var Tyng
depunktet i Landet. Han grundlagde Landskrona (1413)
og Helsingør (1426). Han gav Malmø (1415) og Køben
havn (1422) Privilegier. Det var hans Tanke, at Øre
sund, flankeret af disse Handelsbyer, skulde være et
b Carl G. Styffe: Bidrag till Skandinaviens Historia ur utlåndiska
Arkiver II p. 208.
2)
Sveriges Traktater med fråmmade Magter III p. 450. — Norges
gamle Love 2. Række I Nr. 55., ed. Absalon Taranger. — Diploma
tarium Norvegicum V Nr. 646.