90 / 640
74
Gudrun Nissen
saaledes Bagere af Bagning, Skomagere af Skomagerger
ningen, Smedene af deres Haandværk o. s. v. For at faa
et saadant Haandværk skulde man, som ovenfor nævnt,
betale lige saa meget som for at blive Borger.
De, der ikke havde et Haandværk, skulde ernære sig
af Købmandsskab og af intet andet. Købmændene blev
en højere Klasse inden for Borgerne, da kun disse kunde
blive Borgmestre og Raadmænd i Byerne. Borgmestrene
og Raadmændene skulde sammen med Fogeden føre
Kontrol med, at Haandværkerne udøvede deres Haand-
tering, og at Forordningen ikke krænkedes i nogen Ret
ning. Desuden skulde de sørge for, at de, der var blevet
optagne som Borgere, var stadige og bofaste. Kongen
maa sikkert ogsaa have paalagt en Maksimalpris paa Va
rerne, thi Forordningen byder Borgmestre og Raadmænd
at paase, at »thet engen tiidh eller køp vpa nogher
stycke dyrkes«, at til ingen Tid maatte ved noget Køb
nogen Ting blive dyrere. Det passer ogsaa godt ind i den
regulerende Tendens, der gaar gennem Forordningen.
Den nye, danske Borgerstand blev ogsaa gennem For
ordningen beskyttet mod fremmed Konkurrence. For
budet mod Landkøb var rettet mod de fremmede Gæ
ster.1) Desuden bestemtes det, at ingen Gæst maatte
handle med Gæst paa Torvedagen, førend det ovenfor
om talte Tegn var taget ind Kl. 10.
Hvad angaar Byens Styrelse, fik dens Borgere ikke
Lov til helt at styre sig selv. Kongen fik gennem Fogeden
Haand i Hanke med den. Den Kontrol, som Borgmestre
og Raad skulde udøve, skulde foretages sammen med
Fogeden. Heller ikke havde Borgerne Magt til at afsætte
Borgmestrene. De kunde kun klage til Kongen og hans
Raad, at de ikke røgtede deres Hverv godt.
1)
Gæster kaldtes de fremmede Købmænd, der kom til Byerne
for at handle.