94 / 640
78
Gudrun Nissen
paa Skibslejlighed til at føre dem videre gennem Sun
det; dog skulde man betale Told derfor.
At mange fremmede Købmænd har fundet Vej til Kø
benhavn, er øjensynligt. I Privilegierne af 1422 begyn
der man at træffe Forholdsregler mod dem. I Stadsret
ten af 1443 er disse langt mere udførlige, hvilket viser,
at stadig flere fremmede søgte til den opblomstrende
Øresundsby. Bestemmelserne i 1443 angaaende det ty
ske Kompagni viser det samme. Den danske Regering
griber nu ind over for de fremmede. Saaledes maatte
disse ikke vælge deres Oldermænd uden efter Raad af
Slottets Foged, Borgmestrene og Byraadet. Kompagniet
har sikkert under Erik af Pommern været i en Udvik
ling, der kunde skade de danske Købmænd, thi disse
danner som Modtræk mod Tyske Kompagni selv et Kom
pagni. Det stammer sandsyn ligvis fra Slutningen af
Kong Eriks Regeringstid. I Stadsretten af 1443 omtales
det som eksisterende,1) medens det ikke er omtalt i de
tidligere Forordninger.
Ogsaa de danske Bønder blev lokket af Mulighederne
i den nye Hovedstad. Man ser, at der allerede nu be
gynder en Vandring fra Landet til Byen. I 1443 omtaler
Stadsretten disse Bønder, der er søgt ind til København.
Under disse Forhold arbejdede den københavnske
Borgerstand sig frem til at faa nogen
politisk Betydning.
Medens den ikke spillede nogen Rolle ved de tidligere
Forhandlinger i København, blev Freden, som sluttedes
i Vordingborg den 17. Juli 1435 mellem Kong Erik og
Hansestæderne, beseglet af Ærkebiskoppen, de forsk el
lige Biskopper, Rigsraadet, nogle Riddere »og vi Borg
mestre og Raadmænd i København og Malmø«.2) I Un i*) Efter Bestemmelserne om det danske Kompagni staar der:
»Og den samme Ret skal være for alle andre gamle og skellige Gil
der og Samfund, som af Alder har været i Kobenhavn«.
2) Sveriges Traktater med fråmmade Magter III Nr. 472.