139 / 640
Assistents Kirkegaard
123
Købesum vil man faa 37V
2
Rdl. i Rente pr. Td. Land,
hvilket er mere end den højeste Forpagtningsafgift, og
selv om Kirkerne bør betale noget mere, vil 8 Sk. pr.
Kvadratalen eller 1166 Rdl. 4 Sk. pr. Td. Land være ri
geligt, idet man af saadan Kapital faar 46 Rdl. 64 Sk.
aarligt.
Herved endte saa Sagen, Magistraten rørte aldrig si
den ved Betalingsspørgsmaalet, og de 8 Sk. blev Grund
lag siden for ethvert Køb af Kirkegaardsjord, lige til det
sidste Stykke Jord blev solgt. Selv om de Helliggejstes
Kirkeværger havde sejret, kom de dog, som det saa ofte
gaar her i Verden, ikke til at nyde Sejrens Frugter, og
fik ikke Halvdelen af deres Købesum tilbage.
Fra 1864 blev ved Salg af Jord til Kirkerne bestemt,
at den vederlagsfrit skulde falde tilbage til Kommunen,
naar den ikke længere anvendtes til Kirkegaard, men
denne gavnlige Bestemmelse, som, hvis den havde væ
ret fastsat fra Begyndelsen, vilde have afværget de van
skelige Erstatningsspørgsmaal, som engang vil rejse sig,
kom for sent til at faa synderlig Betydning.
Salget af Jord gik nu sin regelmæssige Gang. Naar en
Kirke kom i Bekneb for Jord, henvendte den sig til Ma
gistraten, Kæmneren udviste Stykket, og Skøde blev ud
stedt. Fremgangsmaaden var som Hovedregel den, at
et Stykke Jord først blev udlagt til Frijordskirkegaard,
hvor de fattige fra alle Sogne blev begravet. Naar denne
havde ligget i 20 Aar efter den sidste Begravelse, blev
den udstykket til Kirkerne. Efter at den store Frijords
kirkegaard var udlagt i 1806 under Matr. Nr. 26, blev i
1828 ny Frijordskirkegaard paa ialt 68.345 Kvadratalen
udlagt under Matr. Nr. 31, 202 og 219, og i 1836 toges et
nyt Stykke i Brug under Matr. Nr. 31 B paa 55.206 Kva
dratalen.
Der er ingen Grund til at fordybe sig i de enkelte
Transaktioner, men for at lette Oversigten vil nedenfor