145 / 640
Assistents Kirkegaard
129
KIRKEGAARDENS BESTYRELSE.
Paa den ældste Del af Kirkegaarden bestyrede hver
Kirke sin Del, betalte Udgifterne til Vedligeholdelse,
Gravning o. desl. og oppebar de Indtægter, som indkom
for Begravelserne, men da den store Udvidelse skete,
indførtes ved Kane. Skr. 12. Okt. 1805 et Slags Sameje,
saaledes at de fælles Udgifter, nem lig til Muren og
dens Vedligeholdelse, til den nye Graverbolig ved
Runddelen, til Anlæg og Vedligeholdelse af Grøfter og
Hegn og endvidere til Frijordskirkegaardens Drift, a f
holdtes af Kirkerne i Forening, hvorefter Udgiften re-
parteredes paa hver Kirke i Forhold til det Areal, den
ejede. Samtidig anmodede Kancelliet Justitsraad, V ice
borgmester Jens Bang og Slotsforvalter ved Frederiks
berg Slot M. F. Voigt om at paatage sig Bestyrelsen af
Ivirkegaardens Anlæg og Graverhusets Opførelse samt
Opsynet med Kirkegaarden. I Henhold til Kane. Skr. af
21. Sept. 1811 vedblev denne Kommission at bestaa som
Kirkegaardens Ledelse, uagtet Bang allerede var død i
1807. Da Voigt senere døde i 1815, blev ingen ny Besty
relse udnævnt, uagtet en saadan maatte synes ganske
uundværlig, allerede fordi man ved Fordelingen af Fæ l
lesudgifterne maatte have et Organ, som kunde fore-
staa denne, men for øvrigt var ogsaa T ilsynet med Kir
kegaarden i Almindelighed, Ganges og Vejes Anlæg og
Ansvaret for, at Graverne udførte deres Tjeneste efter
Instrukserne, en Opgave, som vanskeligt kunde løses
uden paa denne Maade. Ganske vist paahvilede Tilsynet
med hver Kirkes Anlæg Kirkeværgerne, og hver Kirke
delegerede en af disse til at varetage denne Opgave, men
naar man betænker, at det at være Kirkeværge var et
ulønnet Ombud, og at indgangen til Kirkegaarden be
sværliggjordes af de lange Afstande og de daarlige Veje,
kan man let forstaa, hvorledes dette Hverv blev vare
taget af Størsteparten af de T ilsynsførende. Det blev