150 / 640
1 3 4
August Nielsen
ten, hvori han frem stiller Besværlighederne ved B esty
relsen af Assistents Kirkegaard. Efter først at have om
talt, at han siden 1866 havde bestyret Kirkegaarden,
navnlig i Henseende til det økonom iske og Regnskabet
over de fælles Udgifter, fortsætter han: »Jeg kom meget
snart til Erkendelse af, at hele den nuværende Ordning
af Kirkegaardenes Adm inistration er i højeste Grad
uheldig, da der, saaledes som denne nu er, hverken kan
komme den Enhed eller Sammenhæng i Bestyrelsen,
som er absolut nødvendig for at tilfredsstille selv de
beskedneste Fordringer til en velordnet Kirkegaard,
især af den store Udstrækning, som de saakaldte Assi-
stentskirkegaarde have, idet de tilsamm en udgør et Areal
af ca. 46 Tdr. Land.
Skønt jeg kaldes Bestyrer af eller Værge for bemeldte
Kirkegaarde — hvilke forskellige Benævnelser allerede
vise det uklare og vage i den hele Ordning, ligesom jeg
heller ikke har faaet nogen særlig Beskikkelse, men uden
videre har overtaget denne Funktion efter m in Formand
— mangler der mig dog den Myndighed, som er nødvendig
i enhver administrativ Ledelse.
Den største Vanskelighed for en god Orden paa Kir-
kegaarden frembyder Ansættelsen af de nuværende fa
ste Gravere med Krigsraad- og Sekretærtitler, thi de be
tragte sig nem lig som kongelige Embedsmænd, og der
for anse de sig ikke staaende direkte under Magistraten
eller den fungerende Bestyrer af Kirkegaarden, skønt
de end ikke have nogen fast Løn, men væsentligst maa
leve af den Indtægt, som den private Pasn ing af Grav
steder give. Derhos er det de forskellige Ministerier
(Kultus- eller Krigsm inisteriet), som gøre Indstilling om
disse Posters Besættelse, og som tage forskellige Hensyn
til de paagæ ldendes tidligere L ivsstilling (Skolelærere og
Militære), ligesom de er underordnede forskellige Kir
keinspektioner, som de efter Godtbefindende betragte