146 / 640
1 3 0
August Nielsen
selvfølgelig Graverne, som de, der befandt sig paa Ste
det, der fik den afgørende Indflydelse.
Imidlertid, et Overtilsyn var nødvendigt, og derfor
ordnede man sig saaledes, at den første Værge ved Hel-
liggejstes Kirke uden nogen B esk ikkelse eller Bem yn
digelse paatog sig dette Hverv. Dette stod naturligvis i
Forbindelse med, at Helliggejsts Kirke var undergivet
Magistratens Patronat, og at Regnskaberne afgaves til den
nes Revision og Decision. Derfor kunde det ogsaa, naar
Magistraten var enig heri, lade sig gøre, i denne Kirkes
Regnskaber at føre alle Fæ llesudgifter til Udgift, for saa
det følgende Aar at faa de andre Kirkers Bidrag tilbage i
Kassen, men at det var en daarlig Ordning, kom snart for
Dagen.
Allerede i 1839 var Forholdene ved at vokse K irke
værgen over Hovedet, og han frem sendte et Forslag om
en Nyordning til Magistraten, som under 31. Maj til
skrev de forskellige Patronater med Forespørgsel, om
de vilde være enige i en Indstilling om, at Ivirkegaarden
skulde styres af en Inspektør med en Løn af 2— 300
Rdl., hvilket Beløb som en Fæ llesudgift skulde ud
redes af Kirkerne. Som nærmere Begrundelse anføres
de uheldige Omstændigheder, som de forskellige B e
styrelser og de hyppigt skiftende Kirkeværger m ed fø
rer, og at Arbejdet for den første Værge ved Helliggejst
Kirke var blevet alt for byrdefuldt for denne, saaledes
at det var vanskeligt at formaa en egnet Mand til at
overtage Hvervet, og endelig var det regnskabsmæssigt
set en Urimelighed, at Helliggejst Kirke skulde staa i
Forskud for alle de Udgifter, som de fæ lles Indretn in
ger medførte.
Medens alle de smaa Kirkegaarde, reformerte, katol
ske og St. Petri stillede sig ganske uvillige over for Tan
ken, var Universitetet som Patron for Trinitatis og Vor
Frue Kirke enig i, at dette Forslag var godt og burde