147 / 640
Assistents Kirkegaard
131
gennem føres, men kun ikke paa Kirkernes Bekostning,
og Kancelliet, til hvem Sagen blev sendt, svarede i Skr.
af 14. Febr. 1840, at »man finder, at det omhandlede
Forslag har meget for sig, men at man, da alle Kirke
patronerne have erklæret sig uvillige til at bære de der
med forbundne Udgifter, dog ikke skønner, at det for
Tiden kan lade sig udføre, med mindre Københavns Ma
gistrat muligen maatte kunne finde anden Udvej til
Omkostningernes Bestridelse«. Dette vil med andre Ord
sige, at hvis Magistraten vilde have T ilsynet med Kirke-
gaarden, maatte den ogsaa betale for det, og hertil var
Magistraten ganske uvillig.
Nu hvilede Sagen i 12 Aar, og i 1852 henvendte Ma
gistraten sig paa ny til Ministeriet for Kirke- og Under
visningsvæsenet i en lang og velbegrundet Indstilling
om at faa ansat en Inspektør. Foruden de tidligere an
førte Grunde anførtes, at det ved kgl. Resol. af 13. April
1851 var blevet forbudt at begrave i de indenbys Kirke-
gaarde, og at derfor efterhaanden alle Kirker, ogsaa de
to paa Christianshavn, maatte komme i den Nødvendig
hed at sku lle købe Begravelsesjord paa Assistents Kir
kegaard, og endvidere at det var blevet Sædvane, at
private Gartnere og Arbejdere tilbød Publikum at be
plante og vedligeholde Gravstederne, hvilket medførte
hyppige Konflikter med de ansatte Gravere, som hidtil
havde anset dette som deres Privilegium , og fremkaldte
talrige Klager over, at Grave blev nedtraadt og Beplant
ning og Blomster borttagne.
Magistraten havde nu sikret sig de øvrige Patrona-
ters Tiltrædelse af Forslaget, kun St. Petri K irkekolle
gium vilde ikke paa nogen Maade være med, men »vi
antager, at den ene divergerende Stemme ej kan til
lægges nogen Vægt, men at den efter Forholdenes Be
skaffenhed maa underkaste sig den store Majoritets
Beslutning«. Endvidere havde Magistraten paa Foran
9
*