153 / 640
Assistents Kirkegaard
137
stiller hele Kirkegaardens Adm inistrationshistorie og
udtaler sin »Beklagelse over, at forskellige af de Tid
efter anden til Ministeriet indgivne Andragender betræf
fende Kirkegaardsvæsenet her i Staden i en overordent
lig lang Tid have henhvilet og endnu henhvile ubesva
rede i Ministeriet, uagtet nogle af dem er højst paatræn
gende. Den overordentlige Vanskelighed, som har vist
sig forbunden med ethvert Skridt til Forbedring af T il
standene og til disses Udvikling i Overensstemmelse med
den stigende Befolknings Krav, taler tilstrækkeligt for
Nødvendigheden af det, der maa anses for Hovedsagen
ved Forslaget, nem lig at skaffe Enhed i Bestyrelsen af
Assistentskirkegaardene og at stille disse under en en
kelt underordnet og overordnet Myndighed, der ikke i
sin Virksomhed er hæmmet ved at skulle ved ethvert
Skridt raadspørge 10 særskilte K irkeinspektioner, 7 Pa-
tronater og endelig Kirkeministeriet«.
Magistraten anmoder dernæst paa ny Ministeriet om
saa snart som muligt at fremme Sagen paa det af Raad-
mand Rée fremsatte Grundlag.
Man skulde tro, at disse gentagne Fremstillinger af
de uheldige Forhold og Magistratens næsten englelige
Taalmodighed vilde have gjort Indtryk paa Ministeriet,
men nej, Sagen henhvilede og blev ved med at henhvile.
Der blev saa af Borgerrepræsentationen i April 1873
nedsat et Udvalg til at tage et af Etatsraad Meldahl frem
sat Forslag om Udarbejdelse af en Plan for den nye
Vestre Kirkegaard under Overvejelse. Dette Udvalg
naaede først i Febr. 1875 at faa afgivet Betænkning,
hvilket, som Redaktør — senere Amtmand — C. St. A.
Bille sagde, hidrørte ikke fra selve Forhandlingerne, men
»dels fra de Vanskeligheder, som opstod ved et Borg
m esterskifte, dels fra den u imodstaaelige Modløshed,
der altid synes at indtræde ved Ordningen af en Sag,
hvormed baade Stat, Kirke og Kommune har at gøre«.