155 / 640
Assistents Kirkegaard
139
Frelsers Kirkes Udgifter paa ca. 3200 Rdl. blev de 1900
Rdl. tilvejebragt paa samme Maade. Vor Frue Kirkes
Udgifter var 5600 Rdl., og ved Begravelserne indkom ca.
2600 Rdl.
Der var ikke som nu en Ligning, fælles for hele Byen,
hvorfra manglende Indtægter kunde dækkes; havde en
Kirke Underskud, maatte det dækkes ved Laan, eller
ved en Ligning paa de Beboere, som boede i Sognet, en
Fremgangsmaade, som yderst nødigt blev bragt i An
vendelse. Blev nu Kirkegaardsindtægten berøvet Kir
kerne, ramtes deres Økonomi paa det føleligste, ja, det
var umuligt for dem at klare de daglige Udgifter, og det
maatte derfor være Komm issionen magtpaaliggende
først og fremmest at finde en Ordning, som kunde a f
bøde denne Vanskelighed. Men samtidig maatte det være
Komm issionens naturlige Opgave at søge at komme bort
fra de uheldige Ejendomsforhold paa Assistents Kirke
gaard, som i Tidens Løb havde vist sig at være til H in
der for enhver rimelig og ønskværdig Ordning. Nu er
det vel nok en af de mest vanskelige Opgaver at stille
sig, at formaa en dansk Mand, der har tilkøbt sig Jord,
som han mener at kunne gøre frugtbringende, til at give
Afkald paa sin Ejendomsret; i den Henseende er vi alle
Jyder; og det var ogsaa dette Forhold, som krævede den
største Forhandlingsevne og Smidighed for at blive løst
paa rette Maade.
Inden for Komm issionen blev man til sidst enige om,
at Kirkerne skulde afgive deres Jord mod en aarlig Af
gift, som skulde udredes af Kommunen eller maaske
rettere af Begravelsesvæsenets forventede Overskud, og
at denne Erstatning til Kirkerne skulde beregnes efter
Gennemsnittet af 5 Aars Indtægt for hver Kirke af Salg
af Jord, Andel i Indtægt af Kapellet paa Assistents Kir
kegaard og af et i Aarenes Løb indsam let Overskud for
Benyttelse af Ligvogne og Ligbærere. Fra delte Gennem