Assistents Kirkegaard
145
Kommunen, og indstillede, at Kommunens Ejendomsret
kun var gældende for den Del, som var solgt til Kirkerne
med Forbehold om, at den faldt tilbage til Kommunen
efter 80 Aars Forløb. For den øvrige Dels Vedkommen
de, og det er jo i det væsentlige hele den nuværende As
sistents Kirkegaard, greb man med Begejstring en af
Ministeriet i Skr. af 5. Maj 1869 given Bestemmelse, der
som et Orakelsvar er indsvøbt i Dunkelhedens Taage og
derfor kunde anvendes baade af dem, der mente, at Kir
kerne skulde have Erstatning, naar Kirkegaarden en
gang blev nedlagt, og af dem, der mente det modsatte.
Man foreslog altsaa, at »naar dette Areal efter Kirke-
gaardens Nedlæggelse maa gaa over til anden Anven
delse, navnlig ved Salg, forsaavidt Kirkerne kunne d is
ponere over samme, forbeholdes Kommunen Adgang
til at erhverve de paagældende Arealer for en billig Kø
besum, som da nærmere bestemmes ved Forhandling mel
lem de vedkommende«.
Det var nem lig ingenlunde givet, at Kirkerne havde
fuld D ispositionsret over deres Arealer, og under For
handlingerne blev det ikke uden Føje gjort gældende, at
vel havde de Ejendomsret over Jorden, for saa vidt som
de havde købt den og faaet Skøde paa den, men E jen
domsretten var af begrænset Art, nem lig til Ivirkegaards-
brug, og de kunde ingenlunde gøre sig Jorden frugtbrin
gende paa anden Maade, for Eksempel ved at sælge den
til Byggegrunde. Det var nem lig alene til Begravelses
jord, de havde erhvervet den for en Betaling, der i alt
Fald de sidste 20— 30 Aar ikke havde staaet i Forhold
til dens virkelige Værdi.
Hvorledes nu dette vil blive ordnet, ligger hen til
Fremtiden og den Skarpsindighed, som da vil komme til
Orde.
I Skyndingen med at faa Sagen ordnet kom man h el
ler ikke ind paa Spørgsmaalet om, hvorvidt denne Afgift
10