165 / 640
Assistents Kirkegaard
1 4 9
gere skulde have deres døde i Jorden. Man har en Op
gørelse fra 1867 over de Indtægter, der gik i Gravernes
Lomme for Vedligeholdelse af Gravsteder, idet Raad-
mand Rée i sit Forslag til Omordning af Bestyrelsesfor
holdene ogsaa kom ind paa dette Punkt. Han anslaar
det Antal Gravsteder, som vedligeholdes af Graverne,
til 6000 å 16 Kvadratalen, hvilket svarer til 6 Kvadrat
meter, og beregner, at de for hvert Gravsted faar 3 Rdl.,
altsaa i alt 18.000 Rdl. Fordeles dette Beløb mellem de
3 Gravere, faar de hver 6000 Rdl., en for Datiden kolos
sal Indtægt, selv om de maa betale for at faa Arbejdet,
som kun bestod i at holde Gravstedet rent for Ukrudt,
rive Gangene og maaske lægge Grus paa, udført af de
antagne Arbejdere. Reducerer man Indtægten herved
med V
3
, hvad der sikkert er meget for højt, naar de op
paa en Lønning af over 4000 RdlL Hvor meget det be
tød i Datidens Mønt, belyses klart, naar man ved, at en
Borgmester indtil 1874 lønnedes med 3000 Rdl., Skole
direktøren med 2000 Rdl. og en Kontorchef med 1600
Rdl.
Det var altsaa særdeles fede Bestillinger, og man for-
staar derved bedre, at de følte sig som kongelige Em-
bedsmænd, der kunde negligere baade Borgmester og
Raad og ikke brød sig om, hvad Helliggejstes Kirkes
Værge kunde finde paa at give Besked om. Deres Umed-
gørliglied stod i omvendt Forhold til deres Indsigt i Ar
bejdet og i Varetagelsen af deres Pligter. De laa ogsaa i
vildt Slagsmaal med de private Arbejdere, som i den
høje Betaling for Vedligeholdelse af Gravstederne saa
en Mulighed for at trænge sig ind i Arbejdet, og allerede
i 1839 hører man om, hvor ubehageligt det var for den
tilsynsførende Værge at skulle dele Sol og Vind lige
mellem disse stridbare Parter. Det forsøgtes at faa Kan
celliet til at forbyde privat Arbejde paa Kirkegaarden,