Assistents Kirkegaard
155
maatte ske »i det Hus, hvor Liget staar«. Grunden var
den selvfølgelige, at det ikke vilde være muligt for Præ
sterne at følge Ligene den lange Vej til Kirkegaarden.
Der var .derfor, og da Begravelseshøjtideligheden skete
i Kirken eller i Hjemmet, ingen Brug for egentlige Be
gravelseskapeller paa Kirkegaarden.
Men efterhaanden viste der sig mere og mere Trang
til at have et Sted, hvor man kunde anbringe Kisterne,
indtil Begravelse kunde finde Sted, idet der i Hjemmene
ofte kun var daarlig Plads til at have en Kiste staaende.
Man kunde vel faa den anbragt i et af de Ligkapeller,
som fandtes ved Kirkerne, men dette blev ret kostbart
derved, at man to Gange inden Begravelsen skulde flytte
Kisten. Ved Reskr. af 4. Dec. 1828 blev det bestemt, at
der paa Kirkegaarden skulde opføres en Ligkælder, hvori
Lig kunde anbringes. Denne Ligkælder, som senere
kaldtes Kirkegaardens Benhus, blev opført lige Nord
for det under 4 omtalte Materialskur, og samtlige lod
tagne Kirker deltog i Udgifterne. Efterhaanden blev
denne Bygning ogsaa benyttet til Afholdelse af den kir
kelige Højtidelighed, men hertil var den meget daarligt
skikket, dels fordi Pladsen var saa ringe, at Følget ofte
ikke kunde faa Plads, saa at man maatte forlægge Høj
tideligheden til Pladsen uden for Huset under aaben
Himmel, dels fordi der ofte fandtes flere Kister anbragt
samtidig, altsammen noget, der var skikket til at vække
Uhygge og berettiget Misfornøjelse. Denne Anvendelse
af Huset tog ikke desto mindre til, og da man i 1860
naaede til 100 Begravelser herfra, i 1861 det dobbelte An
tal og i 1862 ikke mindre end 244, maatte man se at
skaffe andre Udveje. Dertil kom, at der i 1862 var fore
kommet uhyggelige Optøjer ved en Begravelse, og Vær
gen for Helliggejstes Kirke, Justitsraad Raadmand Rée,
rejste da over for Magistraten Spørgsmaalet om Opfø
relse af et sømmeligt Begravelseskapel.