172 / 640
156
August Nielsen
Magistraten stillede sig straks velvillig til Sagen, og
Konsistorium, der var Patronat for Frue og Trinitatis
Kirker, erkendte ogsaa, at det var en særdeles h en sigts
mæssig og paakrævet Foranstaltning, men som sædvan
ligt blev Gennemførelsen vanskeliggjort af H ensynet til
Kirkernes Økonomi.
Thi Konsistorium frygtede, at Antallet af Begravel
ser fra dets Kirker vilde tage af, naar dette Kapel kom
i Brug, ligesom de Indtægter, Kirkerne havde for at op
bevare Ligene i deres Ligkapeller, vilde form indskes, og
i den Anledning krævede det, at Betalingen for Anven
delsen af Kirkegaardens Kapel skulde sættes saa højt.
at Kirkerne af det Overskud, som Anvendelsen indbrag
te, kunde faa Erstatning for Nedgangen i deres Ind
tægter.
Dette var ganske imod Magistratens Ønsker og H en
sigt, thi det var jo netop de Mennesker, som ikke havde
Raad til at holde Begravelsen i Kirken, man vilde kom
me til Hjælp paa denne Maade, og Taksten maatte der
for sættes saa rimelig som mulig.
Kirkeværgen foreslog da, at det ikke skulde være de
i Kirkegaarden lodtagne Kirker, der i Fæ llesskab skulde
opføre Kapellet, men alene Helliggejstes Kirke, af hvis
Formue Udgiften skulde udredes, men da selvfølgelig saa-
ledes, at det Overskud, som Driften medførte, skulde
ene tilfalde denne Kirke.
Dette Forslag vilde Ministeriet im idlertid ikke gaa ind
paa, idet det fastholdt, at Udgifterne ved de fæ lles Ind
retninger paa Kirkegaarden lige som hidtil skulde fo r
deles mellem de lodtagne Kirker, og disse til Gengæld
have Indtægten i Forhold til deres Bidrag, og efter for
skellige Forhandlinger mellem de interesserede Parter
bestemte Ministeriet ved Skr. af 7. Maj 1867, at Kapellet
skulde opføres og Omkostningerne fordeles mellem
Frue, Trinitatis, Vor Frelsers, Helliggejstes, St. Johannes.