Assistents Kirkegaard
157
Reformert og St. Petri Kirker i Forhold til det Areal, hver
af disse ejede a f. Kirkegaarden, og at de paa samme
Maade skulde have Del i Driftsoverskudet. Helliggejstes
Kirke laante Kirkerne hele Summen mod 4% Rente og
2% Afdrag om Aaret. Ved Kirkegaardens Overgang til
Magistraten i 1879 var Gælden ikke betalt, men Magi
straten overtog den.
Under 7. Juli 1868 udfærdigede Magistraten et Regle
ment for Benyttelsen af dette Kapel. Taksten var for
Benyttelse af det store Kapel 6 Rdl., for et af de m in
dre 4 Rdl., og hvis man kun benyttede Opbevaringsrum
met 2 Rdl., hvilket Beløb ikke blev forhøjet, selv om B e
gravelseshøjtideligheden foregik herfra.
Opvarmning var der naturligvis ikke Tale om; først i
1888 blev Centralfyring indført; og Musik maatte ikke
benyttes. Hvis man ønskede anden Sang end den, F ø l
get præsterede, maatte man betale Sognekirkens Kor
for at sjmge, og ønskede man andet Kor, skulde man
foruden for Sangen betale Sognets Kantor 5 Rdl.
Hver Begravelse maatte ikke vare længere end 3 Kvar
ter, og Liget maatte staa i Opbevaringsrummet 10 Dage
om Sommeren, 14 Dage om Vinteren, men allerede i
1875 blev disse Frister ændrede til 7 Dage fra Dødsda
gen.
Bygningen blev opført efter Tegning af Arkitekt J. D.
Herholdt og kostede ca. 17.000 Rdl.
6.
I tidligere Tid har der været enkelte mindre Byg
ninger paa Kirkegaarden. Paa T itelbilledet til Lahdes
Bog, der er gengivet S. 135, kan man saaledes skimte
Bygningen af et Hus lige ved den anden Port i Muren
fra Runddelen. Det er sikkert dette Hus, som af Frue
Kirke i Begyndelsen af Aarhundredet blev opført som
Material- og Brændehus, men hvori der om Vinteren
ogsaa blev anbragt Kister. Dette Hus er for længst ned
revet.