175 / 640
Assistents Kirkegaard
159
MONUMENTER.
Af den Mangfoldighed af Mindesmærker, som nu fin
des paa Assistents Kirkegaard, er en stor Del uden
kunstnerisk eller personlig Værdi, men baade paa den
gamle Del af Kirkegaarden og paa de nyere Stykker fin
des Monumenter, der er fremstillet af nogle af vore be
tydeligste Kunstnere. Interessen for disse har dog ikke
givet sig store Udslag i Litteraturen, idet kun to Værker
omhandler disse Forhold. Det ene er det tidligere om
talte, af G. L. Lalide i 1801— 5 udgivne Hæfteskrift »Min
desmærker«, det andet er det af Foreningen til Hoved
stadens Forskønnelse i 1912 udgivne Værk: »Gravmin
der fra Københavns og Frederiksberg Kirkegaarde«, der
indeholder fotografiske Gengivelser af de betydeligste
Mindesmærker paa disse Kirkegaarde.1)
At en stor Del af de Monumenter, som tidligere har
staaet paa Kirkegaarden, nu savnes, kan ikke forundre,
naar man ved, med hvilken L igegyldighed disse blev be
handlet i tidligere Dage. Selv en Mand som Provst Fr.
Schmidt, der i sine Dagbøger beretter om et Besøg, han
i Oktober 1807 har gjort paa Kirkegaarden, ved ikke an
det at fortælle om dens Mindesmærker end følgende:
»Blandt Monumenterne var de over Grosserere og Køb
mænd de kostbareste, skønt ikke altid de smukkeste.
Blandt de Monumenter, som jeg formedelst Dagens
Hældning og Tidens Knaphed flygtigt beskuede, var der
intet over nogen af mine fordums Bekendte, undtagen
Gyldendals Gravminde, der bærer en Medaillon, som
skal forestille hans Physiognom i, men dette er temme
lig idealiseret og ingenlunde nogen tro Afbildning af
hans Jyde-Fjæs«.
Gennemgaar man de i Lalides Bog omtalte Arbejder,
*) I det af F. Zachariae udgivne Tidsskrift »Før og Nu« 7. Aarg.
1921 findes S. 182—221 en Artikel med Gengivelser af et betydeligt
Antal Mindesmærker fra Kirkegaarden.