1 5 0
August Nielsen
men forgæves, og Striden blev altsaa standende og ud
kæmpedes ikke altid med Ord alene.
Talrige er de Klager, der lød over Gravernes Adm ini
stration. I 1879 udtalte Oberst Abrahamsen i Borgerre
præsentationen: »Kirkegaardenes Tilstand er saa slet
som mulig, de staar Dag og Nat aabne for enhver Vaga
bond«. Oberst Petersen, som var Helliggejstes Kirkes
Værge og altsaa Kirkegaardens Bestyrer, sagde ved sam
me Lejlighed: »Graverstillingen benyttes til at pen sione
re Underofficerer, som ingen Indsigt har paa dette Om-
raade. Man træffer krumme Gange, snart smalle, snart
brede, og en Fordeling af Gravstederne, der gør Ind
tryk af, at man ligesom har kastet Tærninger i Grams.
Der findes Gravsteder, hvortil der ikke engang er Ad
gang, i al Fald ikke anderledes, end at man maa pas
sere over andre Grave for at komme dertil. Vilde man
spørge, hvorledes det øvrige er holdt i Orden, om der
er ført Bøger, hvorefter man med Sikkerhed kan til en
hver Tid paavise, hvor en afdød ligger begravet, eller
hvem et Gravsted tilhører, maatte Svaret blive nej. Der
findes Gravsteder, om hvilke man saa at sige intet ved,
og man er da nødt til at lade dem henligge, indtil de
dem omgivende Gravsteder hjemfalder. Man maa føle
sig for, og er der ikke længere nogen, der interesserer
sig for Gravstedet, erklæres det for hjem faldet, men
nogen Sikkerhed har man ikke. Her er en af Følgerne
af Fortidens Bestyrelse. Ofte har man ved uhensigts
mæssig Inddeling af de enkelte Partier ødslet med Jord,
saa at der nu mange Steder henligger Strækninger, som
ved en lidt forstandigere D isposition kunde have givet
Jord til Raadighed, som man nu savner. Kirkegaarden er
Dag og Nat Opholdssted for Vagabonder, og der foregaar
Ting, som mindst af alt kan taales paa et fredlyst Sted«.
Og endelig sagde Borgmester Hansen, der gerne vilde
glatte lidt ud paa disse Udtalelser, og hvis Kritik derfor har