162 / 640
146
August Nielsen
var tidsbegrænset eller skulde vedblive i al Fremtid. B e
grundelsen var som omtalt den, at Kirkernes Økonomi
vilde lide Skade, hvis de m istede Indtægten fra Kirke-
gaarden, og Afgiften var jo ogsaa afpasset efter det Tab,
som den enkelte Kirke vilde lide. Paa den anden Side
var den nøje knyttet til Assistents Kirkegaard, og ingen
har vel tænkt sig Muligheden af, at Afgiften skulde ved
blive, selv
0111
Kirkegaarden blev nedlagt. Man har sik
kert ment, at til den Tid vilde Kirkerne blive holdt ska
desløse ved den Afløsningssum , de mu lig kunde opnaa,
selv
0111
den skulde være billig. Men med den anførte
Begrundelse kunde man rejse Spørgsmaalet, om denne
Særafgift til enkelte af de københavnske Kirker vedb li
vende er rimelig, efter at Lov om Kirkers Bestyrelse af
22. Juni 1922 i § 13 har bestemt, at Kirker, hvis Indtæg
ter ikke strækker til til deres Vedligeholdelse og Drift,
skal have det manglende udbetalt gennem en Ligning,
der i København og paa Frederiksberg foretages under
ét paa alle Sogne, idet herved Kirkernes Økonomi fuldt
ud er sikret.
Fællesudvalgets Forslag blev enstemm igt vedtaget af
Kommunalbestyrelsen og sendtes derefter til M iniste
riet. Og under 22. Dec. 1879 udfærdigedes en kgl. Reso
lution, der fastsatte Forslaget som gældende Ordning og
kun med Hensyn til den billige Købesum bestemte, at
den skulde tilfalde Kirkernes Fæ llesfond, uden for øv
rigt at gøre Undtagelse for den Del af Kirkegaarden, der
var købt af de særlige Menigheder.
Saaledes fik efter 40 Aars Forløb denne Sag en Ende,
og den Ordning, som da blev truffet, er gældende den
Dag i Dag med Undtagelse af, at Komm issionen blev
ophævet ved kgl. Resolution af 9. Marts 1925 og dens
Forretninger henlagt til Magistraten fra 1. April 1925.