HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn3Række

142

August Nielsen

var galt og i høj Grad i Disfavør af Kirkernes Interesse,

idet disse ikke burde afstaa deres Ejendomme paa saa

billige Vilkaar, dels henledte han Opmærksomheden paa

den uheldige Stilling, som nye Kirker vilde komme i,

naar de ingen Kirkegaard havde, og derfor ingen Ind

tægter af denne, og endelig mente han, at det fra k irke

lig Side var utilstedeligt, at man ved Begravelser slap

Sognegrænserne, idet det var af Betydning for B efo lk 

ningen, at den blev stedet til Hvile hver paa sin egen

Sognekirkegaard. Af samme Grund var det uheldigt med

et fælles Ligkapel, idet man burde stræbe efter, at hvert

Sogn havde sit Kapel, hvorfra Begravelserne af Sognets

Beboere kunde foregaa. Frem for alt kunde han paa in

gen Maade anerkende, at Begravelser var en rent bor

gerlig Sag, hvoraf Konsekvensen rnaatte blive, at Kirke-

gaardssager maatte overgaa til Indenrigsm inisteriet.

Ministeriet sluttede sig i det væsentlige til Biskoppens

Erklæring, ja, sagde rent ud, at Komm issionen var gaaet

ud over sin Bemyndigelse og aldeles ikke havde haft

Beføjelse til at fremsætte Forslag til en saa radikal Æn

dring af Kirkegaardsforholdene, som den havde gjort

sig til Talsmand for. Det, som havde været Opgaven,

var, under B ibeholdelse af Ejendom sforholdene, at

fremsætte Forslag til en Enheds-Bestyrelse af Kirkegaar-

dene. Men skønt Ministeriet ikke var uenigt med Biskop

pen i hans Bemærkninger om Vigtigheden i at bevare

Sognekirkegaarde, maatte det dog mene, at man her i

Byen paa Grund af Forholdenes Udvikling maatte kom

me bort fra Sognegrænser paa Kirkegaardene og sørge

for en fælles Bestyrelse af dem, saaledes som Magistra

ten i sit Forslag af 1868 havde ønsket. Saaledes maatte

det blive for den nye Vestre Kirkegaard, og saaledes

maatte man søge at faa det indrettet for Assistents Kir

kegaard. Endelig vilde det være nødvendigt, naar Magistra

ten overtog Bestyrelsen af Kirkegaarden, at tilforordne den