159 / 640
Assistents Kirkegaard
143
en gejstlig Medvirken ved saadanne Kirkegaardsanliggen-
der, som ikke kunde henregnes til løbende Sager, og som
Ministeriet ikke skulde afgøre.
Med disse Bemærkninger sendte Ministeriet Sagen til
Magistratens Erklæring den 20. Aug. 1878 og kastede
saaledes den hele møjsommeligt opførte Bygning over
Ende; nu kunde Komm issionen begynde forfra. Men
Borgmester Hansen var som en Trønder, der ikke faldt
for første Hug, hans taktiske Evner var ikke uden Grund
berømte, og han tog fat, hvor Ministeriet slap.
I Februar 1879 sendte han Sagen til Borgerrepræsen
tationen, idet han udredte den fra Ende til anden i en
lang fortræffelig skrevet Indstilling. Skønt han naturlig
vis værnede sin Komm ission over for Beskyldningen
for, at den havde overskredet sin Beføjelse, var han
yderst saglig, ikke med et Ord udtalte han sin Skuffelse
over det daarlige Resultat, men sagde, at nu inaatte Be
stræbelserne være rettet paa, »med Opofrelse af de vide
re gaaende Ønsker, som maatte næres, at søge tilveje
bragt en saadan fyldestgørende Ordning, hvorom baade
Ministeriet og Kommunalbestyrelsen kunde samles«, og
i T ilslutning hertil fremsatte han Forslag om, at Ivirke-
gaardene og alt Begravelsesvæsenet vedkommende hen
lagdes under Københavns Kommune, der styrede dette
efter sædvanlige kommunale Regler, men under Kultus-
m inisteriets Overtilsyn, at der for Styrelsen af Kommu
nalbestyrelsen skulde udarbejdes en Vedtægt, som sku l
de stadfæstes af Ministeriet, og som ikke kunde fraviges
uden dettes Samtykke, og endelig, at Kirkegaardene er-
kendtes for tilhørende Kommunen, at denne overtog de
opsam lede Kapitaler mod at tilsvare Gælden paa Kapel
let og eftergive sit T ilgodehavende fra de enkelte Kir
ker, samt paatog sig aarligt til Kirkerne at betale 20.228
Kr. De tre tidligere nævnte Kirkegaardes Forhold hold
tes uden for Ordningen.