149 / 640
Assistents Kirkegaard
1 3 3
faa Ministeriet til at sætte sig i Bevægelse, idet den hen
viser til sine mange Forslag lige fra 1840. Foruden at der
nu yderligere var kommet en ny Begrundelse til Forslaget
om Oprettelse af Inspektørstillingen, nemlig at man nu
stod over for den Situation, at Kirkegaarden var blevet
saa opfyldt, at det vilde være nødvendigt at se sig om
efter en ny Kirkegaard, og man ved Udarbejdelse af
Planen til denne nødvendigvis maatte have kyndig Med
hjælp, hvad Graverne ikke kunde yde, havde Magistra
ten nu et godt Kort paa Haanden, idet den kunde fore-
slaa, at Inspektøren traadte i Forbindelse med det ny
oprettede Begravelseskontor og kunde overtage Kirke
værgernes Arbejde med Udvisning af Gravsteder m. v.
og samtidig lønnes af de Sportler, som ved Reglementet
af 22. Dec. 1860 § 3 c tilkom de paagældende Kirkevær
ger, nem lig 2 Rdl. for hvert nyt Skøde og 1 Rdl. for hver
Paategning paa saadant. Ved denne Ordning fritog man
Kirkeværgerne for et betydeligt Arbejde, og samtidig
tog man deres Sportler til at betale dette Arbejde med,
hvorved man sparede Kirkerne for videre Udgift. Naar
Magistraten ender sin Skrivelse med en Forhaabning
om, at Ministeriet nu vil meddele sin Resolution med
Hensyn til den for længst til samme indstillede Ansæt
telse af en Inspektør, er det ligesom man kan læse dens
Tvivl om noget Resultat, en Tvivl, der heller ikke blev
gjort til Skamme, tbi Ministeriet svarede vedblivende
ikke.
Men nu indtræder Sagen i sin sidste, men saare lang
strakte Fase. I 1865 vedtog Kommunalbestyrelsen, at
Assistents Kirkegaard ikke skulde udvides yderligere,
men ny Begravelsesplads frem skaffes paa Vestre Fæ l
led. Medens denne Sag fortsatte sin Vej og endte med
Anlægget af Vestre Kirkegaard, som toges i Brug i 1870,
fremkom fra Helliggejst Kirkens første Værge, Raad-
mand Rée, i 1867 en vidtløftig Redegørelse til Magistra