137 / 640
Assistents Kirkegaard
121
faa det godtgjort igen, hvad den muligen kom til at be
tale mere end Trinitatis, »thi som Værger kan vi ikke
give vort Samtykke til, at Helliggejsts Kirke betaler
mere for den Jord, den anvender til Kirkegaard end no
gen anden«.
Denne sidste F inte til Magistraten sved haardt, thi
hidtil havde Magistratens Priser jo ikke fundet Naade
i Kancelliet.
14. April gav saa Magistraten Ordre til Kæmneren om
at udinaale Jorden og tilskrev samtidig Kirkeværgerne
om at henvende sig til denne. Værgerne var stadig
sure og foretog sig intet, men saa sendte Magistraten
dem 2 Maaneder efter Ordre til inden 8 Dage at foran
ledige Jorden udmaalt. Nu turde de ikke tøve længer,
men anmodede kort efter, om de i Stedet for 8200 Kva
dratalen maatte faa 11.000, saaledes at de blev fri for
at betale den Jord, hvorpaa Materialbygningen og Lig
kælderen var opført. Dette blev ordnet saaledes, at Ud
giften til den Jord, hvorpaa disse to Bygninger stod,
blev fordelt mellem alle Kirker, idet disse Bygninger
benyttedes af dem alle, og endvidere fik de en Hoved
gang udlagt uden Betaling.
Allerede i Maj 1830 var im idlertid Forhandlinger med
Trinitatis Kirke kommet i Gang. Denne Kirke ønskede
10.000 Kvadratalen og fik Besked om, at den skulde be
tale 16 Sk., og Kirken gik som sædvanligt til Kancelliet.
Over for dette frem førte Magistraten nu en hel ny
Begrundelse for den Pris, som var forlangt, idet den vel
kunde indse, at Kancelliet ikke lod sig nøje med en For
klaring om, at St. Petri Kirke havde faaet 24 Sk., og at
man af særlige Grunde havde slaaet af til 16. Den gjorde
nu gældende, at Prisen var nøje udregnet efter den Pris,
som man solgte Stadens Jord for. Man anvendte her
det i vore Øjne mærkelige System, at Prisen blev sat
efter, hvad Køberen vilde bruge Jorden til, og lier var 4