Assistents Kirkegaard
117
og Lighuset, og at Graver Bohn, som boede derinde,
havde et Stykke Have paa 1681 Kvadratalen, som var
unddraget Kirkegaarden, og mente endvidere, at den
havde Ret til at faa sit Stykke udlagt gratis af Fattig-
kirkegaarden, som i sin Tid var afgivet uden Betaling
til Brug for alle Kirkerne, hvorhos den spydigt føjede
til, at den jo ikke kunde gøre for, at Helligaands Kirke
havde købt den dyre Jord af St. Petri Kirke, i Steden for
at forlange Del i Fattigjorden uden Betaling.
Til denne Erklæring gav Magistraten til Svar, at Gra
veren ingen Ret havde til Have, og hvis Kirken benyttede
denne, kunde der blive Plads for 261 Gravsteder, uden at
man dog dermed agtede til at berøve Graveren sit engang
indtagne og indhegnede Havestykke, da »det ikke ved
kommer Magistraten, hvorledes Trinitatis Kirke afbenyt
ter sin købte Kirkegaard«, og endvidere opstiller den et
Regnestykke, hvorefter Kirken med god Fortjeneste kan
faa Pengene ind igen, selv om den maa betale 24 Sk. for
hver Alen. Desuden var det jo nok rigtigt, at Fattigstyk
ket var udlagt uden Betaling til Brug for Kirkerne, men
det var kun saa længe, det blev anvendt som Fri jord;
hvis denne var opbrugt eller blev anvendt paa anden Maa-
de, maatte man jo udlægge et nyt Stykke til Fattigkirke-
gaard, og herved blev Stadens Kasse berøvet den Ind
tægt, den ved Udleje havde af dette. Heri havde jo Magi
straten utvivlsom t Ret.
Men ihukommende tidligere Afgørelser fra Kancelliet
trak den dog stærkt i Land. Med et Hip til Etatsraad og
Professor Kali, fordi »den m indste Grund, hvorfor Tri
nitatis Kirke med nogenlunde B illighed kunde ønske en
Moderation i den forlangte Betaling af 24 Sk., synes at
være undgaaet Hr. Etatsraadens Opmærksomhed, nemlig
at den købende Jords Indhegning vil koste meget, og
som Helliggejst Kirke sparer ved en saadan købt Jord
indenfor Kirkegaardens Mure«, vil man være tilbøjelig