129 / 640
Assistents Kirkegaard
1 1 3
anlagt efter hans Plan med lige Elmealléer, som udgik
fra de 4 Porte, er nærmere omtalt af W eitemeyer i ¡hans
Artikel »Graverboligen paa Assistents Kirkegaard og
Jens Bang«.1) Sammesteds berettes ogsaa de nærmere
Omstændigheder ved Opførelsen af Graverboligen ved
Nørrebros Rundel, hvor den staar endnu i ret uforandret
Skikkelse, og hvorledes dette Arbejde blev udført efter
Professor Bangs Tegning.
Denne, der har indlagt sig betydelige Fortjenester ved
Kirkegaardens Anlæg og kunstneriske Udsmykning, lig
ger begravet i Afd. C. Nr. 556. Dette Gravsted ejes stadig
af hans Slægt, og med dennes T illadelse blev i 1931 af
Kirkegaarden opsat en Mindesten paa Graven, hvorom
en kort Beretning er optaget i dette T idsskrifts 2. Række,
5. Bd. S. 95— 96.
Kirkegaarden blev taget i Brug i Foraaret 1806, og
hver Kirke fik Skøde paa sit Stykke.
Samtidig hermed blev der af det Stykke af Fælleden,
som strakte sig langs Jagtvejen, udlagt et Areal paa
62.200 Kvadratalen, som skulde anvendes som Fattig-
kirkegaard, den saakaldte Frijordskirkegaard. Her kun
de ikke alene Fattigvæsenet, men ogsaa de andre Sogne
begrave de fattige, som intet kunde betale. Dette Stykke
blev af Erstatningsfondskomm issionen afgivet uden Be
taling, da det stedse havde været Skik og Brug, at Kom
munen uden Vederlag afgav den Jord, hvori fattige
skulde begraves, og det ordnedes saaledes, at Almindelig
Hospital begravede sine døde mod Vest, Kirkerne deres
mod Øst. Stykket blev indhegnet med Grøft og Dige.
Ved Reglement af 15. Febr. 1805 blev bestemt, hvor
ledes Kirkegaarden skulde inddeles og ordnes. Paa
hver Grav skulde findes en Pæl, som angav Gravens
Nummer, der svarede til den Protokol, hvori enhver Be-
9 Hist. Medd. 1. I. 65 f. Se ogsaa »Vestre Kirkegaard 1870—4920«,
S. 68 f.