128 / 640
112
August Nielsen
til dem, saaledes at de deltog i de fælles Udgifter med
den Procentdel, som Arealet udviste. Næste Aar naaede
man saa vidt, at Muren kunde udbydes i Licitation. Det
blev bestemt, at der mod Nørrebrogade skulde være 4
Porte, og Forskrækkelsen fra den uhyggelige Graver-
karle-Sag gav sig Udtryk i, at der ved den nuværende
Nørrebros Runddel blev anbragt Gitter, saa at man ude
fra kunde følge, hvad der foregik paa Kirkegaarden.
Muren blev opført af F lensborg Mursten i en Tykkelse
af
2
V
2
Sten, 3 Alens Højde over Jorden og 2 Alens Dybde
i Fundamentet, der sattes i Kampesten. Murhøjden fulgte
Terrænet. Murens Længde var i alt 1694 Alen. Arbejdet
blev overdraget Murmester Laurits Thrane ved Kontrakt
af 4. Juli 1804 og kostede 19.099 Rdl. 3 Mark 14 Sk. Ud
mod Fæ lleden blev gravet en Grøft i hele Murens Læng
de. Afvandingen skete gennem en Grøft, der fortsatte i
en Rende under Ladegaardsaaen, og videre gennem en
Grøft paa Garver Rings Ejendom.
Det var nær ved, at den nye Kirkegaard havde givet
Anledning til en helt moderne Omordning af Kirke-
gaardsvæsenet, idet der inden for Komm issionen rejste
sig stærke Røster for at ordne Kirkegaarden som en a l
m indelig Kirkegaard, der altsaa skulde være fæ lles for
alle Sogne. Det var navnlig Magistratens Medlemmer,
som havde Interesse for dette Spørgsmaal, men da de
særlige Menigheder, Petri, den katolske og de refor
merte erklærede, at de ikke ønskede nogen Plads der
inde, hvis de ikke fik hver sin Kirkegaard, afgjordes
Sagen ved Kancelliskrivelse af 30. Maj 1805, saaledes at
hver Kirke fik sit Stykke.
Der var ogsaa stærk Meningsforskel med Hensyn til,
hvorledes Kirkegaarden skulde anlægges, idet Stads
konduktør, Professor Rawert og Viceborgmester, Pro
fessor Jens Bang hver fremkom med sit Forslag. Hvor
ledes Rawerts Mening sejrede og Kirkegaarden blev